Får du også trætte øjne, når du kigger (for meget) på din smartphone eller tablet? Nyt Syn i Holberg Arkaden forhandler brilleglasset Zeiss Digital Lenses, som kan afhjælpe problemet. 

Hvad er det der gør vores øjne trætte, når vi bruger smartphones og tablet? Og hvordan kan de nye brilleglas fra ZEISS hjælpe? Det forklarer Nyt Syn således på deres hjemmeside:

“Den øgede brug af smartphones og tablets har medført, at vores øjne skal vænne sig til en ny synsafstand tæt på, fordi vi holder de digitale enheder tættere på øjnene end en bog eller en avis.

Små skriftstørrelser på skærmen og konstant fokusskift mellem ting tæt på og langt væk stiller store krav til vores øjne.

Op til en vis alder tilpasser vores øjne sig hurtigt forskellige synsafstande, uden at vi lægger mærke til det.

Flere og flere bliver dog nærsynede eller klager over problemer med trætte øjne eller hovedpine og stivhed i nakken efter en lang dag med brug af digitale enheder. Fra 30-årsalderen og frem kan det føre til digital øjentræthed.

ZEISS Digital Lenses kan løse problemet med en specialoptimeret nærzone i glassene, der sikrer, at du kan fokusere ubesværet og hurtigt, uanset hvor du vender blikket hen. Du vil opleve, at du bliver mere klar i hovedet, har friske øjne og afslappet nakket, selv efter flere timer med din tablet og smartphone.”

Hvis du også har problemer med trætte øjne, så kig ind til Nyt Syn i Holberg Arkaden for råd og vejledning.