Sorø Klosterkirke inviterer til sogneeftermiddag onsdag den 29. januar. Kl. 15 vil Bent Jensen holde foredraget “Ulve, får og vogtere – Den Kolde Krig i Danmark 1945-91”.
Det sker på baggrund af det nye 1500 sider store værk med samme titel. Mange nye oplysninger er kommet frem, idet Bent Jensen, der er professor i historie og har været leder af Center for Koldkrigsforskning, inddrager sovjetiske kilder i afdækningen af emnet.
Alle er velkomne. Entré er gratis, men kaffe og kage koster 20 kr.