Kulturcafé Ludvig kan meddele at koncerten med Led Zeppelin Jam fredag den 23. november kl. 20 er udsolgt.

Alle, der har fået billetter, har noget at se frem til. For der er kopibands, og så er der er Led Zeppelin Jam. Landets bedste af slagsen og et af de mest sejlivede. Helt tilbage i 1989 – før kopibands blev et hverdagssyn i dansk musik – begyndte radioværten Alex Nyborg Madsen og bandet at stille den værste sult hos et stort rockpublikum. Et af verdens største rockbands igennem tiderne er naturligvis hårdt savnet af mange rockfans, men erstatningen er ikke så tosset endda. Deres fortolkning af et af historiens bedste sangkataloger i den hårdere ende af rockspektret, står stadig den dag i dag ligeså skarpt som for 20 år siden, og når Alex og bandet spiller, er det med garant for hård rock af absolut bedste skuffe.

Foto: ABW