Lørdag den 19. marts fejrede Ringsted Sct. Bendts Rotaryklub, at det er 50 år siden, klubben blev stiftet i 1972. I den anledning uddelte præsident Jørn West én af organisationens højeste udmærkelser til to af klubbens medlemmer, Torben Ridder fra Sorø og Arne Hjortshøj. De modtog den såkaldte Paul Harris Fellow, der er opkaldt efter stifteren af Rotary og gives til medlemmer, som har ydet en ekstraordinær indsats gennem årene.

Rotary er et lokalt og internationalt netværk for aktive erhvervsfolk, ledere og selvstændige, der ønsker at udvikle deres erhvervsmæssige kompetence.

Rotaryklubber er for folk i ledelsesmæssige funktioner i private og offentlige virksomheder eller selvstændige, som på tværs af faggrænser ønsker at lære andre ledere at kende, skabe netværk og trække på hinandens erfaringer. Den lokale Rotary-klub er således del af en verdensomspændende organisation, der giver mulighed for menneskelig og faglig udvikling på tværs af faggrænser og niveau.

Torben Ridder (tv) og Arne Hjortshøj (th) fik overakt deres Paul Harris Fellow (PHF) af præsident Jørn West (i midten). Foto: Rotary