Ludvig Holberg både skrev (hvad der er meget velkendt) og spillede – fløjte og gambe. Så han vil utvivlsomt bifalde, at der skal fremføres såvel musik som litteratur i hans bolig. Det sker på søndag den 10. juli. Steen Pade, komponist, pianist og mangeårig tidligere rektor Det Kgl. Musikkonservatorium, spiller fra kl. 13.00 Schumann, Beethoven og egne kompositioner på klaveret i Holbergs stue.

Steen Pade

Kl. 14.30 kommer dernæst den underfundige forfatter Madame Nielsen og læser op af sine værker. Nielsen præsenterer gerne sig selv som ”en heks” og et verdensfjernt væsen. Ikke desto mindre har forlaget Gyldendal flere gange dokumenteret Nielsens eksistens på tryk, senest med romanen ”Den endeløse sommer”, ligesom troværdige vidner har observeret Madame Nielsen lyslevende i sin bolig i Sorø!

Nielsen er nylig hjemvendt fra nok en af sine dristige rejseodyséer, denne gang i Etiopien, hvor han/hun løb ind i håndgribeligt voldsomme problemer med sin identitet. Der venter en åndeløst spændende fortælling til lang eftertanke.

Madame Nielsen
Madame Nielsen

Søndag 10. juli – Klaverkoncert og forfatteroplæsning:
Kl. 13.00: Koncert med pianisten Steen Pade – Schumanns fantasi i C-dur, en sonate af Beethoven og en af hans egne kompositioner, ca. 60 minutter ialt på klaver i Holbergstuen. NB: Begrænset plads.
Kl. 14.30: Forfatteroplæsning (formentlig i haveteltet) af Madame Nielsen.

Tersløsegaard byder på et glas vin i pausen mellem koncerten og forfattteroplæsningen. I teltet kan desuden købes kaffe og kage m.m.
Entré: 100 kr.

Reservér plads på post@tersloesegaard.dk eller tlf. 7446 6770

Udstillingen på Tersløsegaard kan beses hele sommeren hver lørdag og søndag kl. 12-16 – eller på andre tidspunkter efter forudgående aftale med foreviseren (tlf. 7446 6770, e-mail: post@tersloesegaard.dk)