Søndag den 10. oktober kl. 16.00 har Lions Club i Sorø inviteret Københavns Drengekor til at synge koncert, og eftersom vi i Sorø Klosterkirke også har et drengekor, har Københavns Drengekors dirigent Carsten Seyer-Hansen inviteret Sorø Klosterkirkes Drenge- og Mandskor til at synge sammen ved tre kendte korværker, som begge kor har på programmet.

“Det bliver en stor oplevelse at møde Københavns Drengekor og synge sammen med dem. Det er altid dejligt at møde andre med samme interesse og samme repertoire. Vi glæder os rigtig meget,” siger Merethe Lammert Køhl Hansen, organist og dirigent.

Pressefoto
Del på sociale medier