Tilmeldingen til Sorø Byløb 21. maj 2022 er åben, og Rotary Sorø håber på at se mange deltagere i begivenheden, som bliver et flot punktum for trivselsugen i Sorø kommune.

Sorø Rotary Klub glæder sig til at være med til at skabe en festdag den 21. maj, hvor børneløbet starter dagen. Husk også at hvis du går en tur på 3,2 km og tilmelder dig Walk & Talk, kan du være med til at støtte et godt formål. Vi ved at der er rigtig mange forskellige grupper, som går en tur, og vi håber, at de vil finde sammen og deltage i Sorø Byløb, som altså er motion for alle, og dermed være med til at støtte et formål.

I år har Sorø Rotary Klub givet 10.000 kr. til Ukraine og sammen med Rotary Danmarks Hjælpefond støttet etablering af en badeponton ved Skjolden i Sorø. Lige nu er det meningen, Rotary skal være med til at støtte en lege- og bevægelsespark. Så bevægelse skal være med til at skabe mere bevægelse.

Tilmeld dig her

Foto: SDL