Jakob Spliid giver hver uge en nærmere præsentation af Venstres kandidater til kommunalvalget til november, i den rækkefølge de er placeret på Venstres liste. Vi er nået til nr. 11 på Venstres liste: Birgitte Hansen, der sad i kommunalbestyrelsen fra 2014-2018.
Herunder hvad Birgitte selv skriver:
“Da jeg stoppede i kommunalbestyrelsen efter 4 år, blev jeg spurgt, om jeg ville stille op igen. Jeg svarede – lidt kækt -: ”Det ligger ikke lige for, men ligesom Holger Danske i Kronborgs kælder sidder klar, når der bliver brug for ham, vil jeg også holde øje med, om der skulle blive brug for mig.”
Jeg tænker, at det er der nok nu. Der er rigtigt mange udfordringer i Sorø Kommune, der skal tages hånd om
Først og fremmest vil jeg gerne bakke op om et fantastisk dygtigt, arbejdsomt og klogt kandidathold hos Venstre Sorø, der i allerhøjeste grad er kvalificeret til at tage hånd om udfordringerne. Kandidaterne – og bestyrelsen – er gode til samarbejde, de respekterer hinanden og sætter sig sammen for i fællesskab at få udfordringerne grundigt belyst og diskutere løsninger.
I mit arbejdsliv har jeg arbejdet som lærer og leder i skoleverdenen, og med børnebørn i børnehave og skole er det naturligt for mig, at et af mine fokusområder er børn og unge. Det er vigtigt, at vi tager hånd om børnene, så de får en tryg opvækst og en skolegang, der giver dem tillid til egen formåen og den viden og de færdigheder, der er en nødvendig forudsætning for en ungdomsuddannelse og et godt liv.
Det kræver tilstrækkeligt personale, og økonomi og et langt større råderum må lægges ud til den enkelte institutions ledelse, bestyrelse og personale. Der ved man, hvordan pengene bedst bruges. De må friholdes for store tværkommunale konsulentdyre ”varmluftprojekter”; de har forskellige behov og bør derfor ikke alle ”klippes efter samme gryde”. Ressourcetildelingsmodellen skal justeres, så pengene i højere grad følger børnene.
Et sundt børne- og voksenliv kræver mulighed for at dyrke idræt og deltage i foreningsliv.
Hvis vi sørger for faciliteter til idræt og samvær, vil borgernes livsglæde og sundhed stige – og kommunens udgifter falde. De frivillige gør et kæmpe arbejde, men det tærer på kræfterne, når det er en udfordring at finde lokaler og i det hele taget har store administrative udfordringer.
De ældre i kommunen har haft et langt arbejdsliv og bidraget til vores velfærd.
Derfor har de også krav på, at vi behandler de ældre plejekrævende i hjem og på plejehjem med værdighed og respekt. Rigtigt mange medarbejdere gør en stor indsats, men vi må til stadighed arbejde på løsninger, der kan give mulighed for en bedre pleje og værdig omsorg for de ældre. Frivillige vil gerne hjælpe, men personalets manglende tid og forskellige formaliteter gør det ofte svært at få samarbejdet i gang. Det må der kunne ændres ved, for det skal ikke være bøvlet at være frivillig. Ligeledes er det vigtigt, at beslutningen om og budgettet til unge fritidsjobbere, der primært skal hygge om beboerne på plejehjem, følges til dørs og bliver bakket op på alle niveauer. Det giver mening og glæde både for både unge og ældre.
Det skal stadig være muligt at vælge privat pleje og private plejehjem til.
Vores levealder bliver længere og længere – og heldigvis for det. Det er vigtigt, at vi også har øje for, hvad der gør, at vi også holder os raske som ældre. Forskning har vist, at ensomhed gør os mere sårbare og syge, mens deltagelse i foreningsliv, fællesskaber, idræt og meningsfyldt frivilligt arbejde sammen med andre holder os friske længere. Det må kommunen have øje på og bakke op om. En klog kvinde sagde for nogle år siden: ”Hemmeligheden ved frivilligt arbejde er, at der også skal være noget i det for de frivillige.”
Livet på landet er dejligt, men en del bygninger til landbrugsejendomme står tomme og forfalder. Faktisk er der en del små virksomheder, der gerne vil flytte ind og vil bidrage til kommunens velstand og skabe liv på landet. Men de må ikke! Interesserede virksomheder flytter nu til andre kommuner, der ikke har så stringente regler. Ærgerligt. Det må vi lave om på!
Mange vil gerne flytte til vores kommune, men lokalplaner spænder ben for, hvor man må bo. Der er stor efterspørgsel på grunde på Frederiksberg og i Lynge, men ingen ledige. Der må udstykkes mere her. Det ændrer ikke på, at også mange gerne vil flytte til andre steder i kommunen. Men det er ikke de samme boligsøgende. Der er behov for boliger i hele kommunen.
Hvis vores kommune, der har så lille en befolkning, skal overleve, skal vi tiltrække alle de indbyggere, vi kan.
Udfordringerne skal løses med respekt for borgerne. Høringssvar skal anvendes konstruktivt, og beslutninger skal ikke træffes, før sagerne er ordentligt belyst.”
