Sorø Roklub deltog i weekenden den 19. til 20. maj i Copenhagen Open. Det blev til 25 første, anden og tredje pladser ud af 28 starter. 

Det skriver Sorø Roklub til Dit Sorø.

Kaproernes har vedholdende trænet seriøst gennem hele vinteren i ergometer, på vandet i blæst og kulde, samt gennemført den skadesforebyggende træning som gør at alle roerne er skadefri og klar til en ny sæson. Dette giver nu bonus ved kortbane sæsonstarten i Bagsværd.

Vejrmæssigt bød lørdagen på skæv sidesø, som altid er lidt vanskelig, men det klarede de unge i stiv arm.

Søndag bagende sol og fladt vand, som senere på dagen blev til medvind og dermed hurtigere tider.

Sorøs unge kaproere har teamet op med roere fra Kraftcenter Roskilde og de omkringliggende klubber. Holdene var sat forskelligt lørdag og søndag, så alle roerne fik en god oplevelse.

Junior A drenge 2.000 meter:
På Junior A siden har Rasmus Lind lagt godt fra land.

Med sejr i singlesculler begge dage og det med en margin på 15 sek. lørdag og hele 32 sek. søndag til nærmeste konkurrent i tiden 7.27.02 min., fik han vist flaget. Rasmus er ovenikøbet nyoprykket i klassen og har altså 1 år mere i Junior A klassen.

Senere roede Rasmus dobbelt firer (med Roskilde og Viking), her blev det til en anden plads og en tredje plads.

I samme klasse roede klubkammeraten Jannick Wly Andersen, også nyoprykket i klassen, sig til anden pladsen i single sculler lørdag.

Søndag roede Jannick dobbeltsculler (med Hvidovre) og fik en flot tredieplads i tiden 7.09.19 min.

Rasmus Lind i midten vinder guld og til venstre Jannick Wly Andersen vinder sølv i Junior A singlesculler. Foto: Sorø Roklub.

Junior B drenge 1.500 meter:
Peter Skou har fundet melodien (med Roskilde og Rødvig). I dobbeltfirer vandt han lørdag en overbevisende sejr med 7 sek. ned til de til nærmeste konkurrenter i tiden 5.14. 87 min. Søndag var holdet et andet og her fik de en anden plads.

Peter roede senere dobbeltsculler og her blev det til flotte trediepladser begge dage (med Roskilde lørdag og Rødvig Søndag) i tiden 5.35.49 min.

Peter Skou til højre vinder guld i Junior B dobbeltfirer med Roskilde og Rødvig. Foto: Sorø Roklub.

Junior B piger 1.500 meter:
Nicoline Bluhme og Elisabeth Østergaard (nyoprykket i klassen) har fået rigtig godt glid i dobbeltsculleren og lørdag blev det til sejr i tiden 6.22.07 min. over 2 andre hold. Søndag var der fuld bane og her måtte de tage til takke med fjerde pladsen.

Senere roede Nicoline og Elisabeth dobbeltfirer (med Roskildes helt nye roere) og det blev til trediepladser begge dage.

Nicoline Bluhme og Elisabeth Østergaard vinder guld i Junior B dobbeltsculler. Foto: Sorø Roklub.

Junior C piger 500 meter:
Smilla Post-Kallenbach roede først dobbeltsculler (med en helt ny Roskilde roer) og de vandt lørdag guld. Søndag (med Rødvig) vandt Smilla igen guld i tiden 1.54.50 min.

Senere roede Smilla singlesculler og det blev lørdag til en anden plads og søndag en tredieplads.

Smilla Post-Kallenbach vinder guld i Junior C dobbeltsculler. Foto: Sorø Roklub.

 

Masters
Ny i klassen er Jeanette Emde Jensen, som gennem vinteren har trænet hårdt og nu lægger ud med flotte resultater.

MW1X Jeanette Emde nr. 4 lørdag og nr. 3 søndag.

MW1X Ulla Hvid nr. 1 lørdag og søndag.

MM2- Bjarne Hjorth og Christian Mølvig nr. 1 lørdag og søndag.

MMIX2X Bonnie Noer og Peter Lindblom nr. 2 lørdag og nr. 1 søndag.

MW4X Jeanette Emde, Laila Hjorth, Bonnie Noer og Birgit Juel-Hansen nr. 6 lørdag.

GemGem

GemGem