Mens Corona virus hærger globalt i verden, er større forsamlinger i mange lande blevet forbudt. Mens det ikke er alle lande, der har så strikse retningslinjer som i Danmark, så har de fleste lande taget drastiske skridt på den helt store scene i forhold til store forsamlinger – Sportsbegivenheder. Her følger et overblik over, hvordan det ser ud for de allerstørste begivenheder i 2020 og 2021.

NFL
NFL er klart en af verdens største tilskuer begivenheder. Super Bowl er endda verdens største endags begivenhed, og Super Bowl odds har da også et af verdens største omsætningsbeløb på en dag. I USA har de taget en helt anden tilgang til Corona virusset, end vi har her i Danmark og Europa. Der er stort set ikke implementeret nogle restriktioner, og hvis man kigger på kurven for smittede i USA, så ser den også ekstra slem ud, og på dag 21 siden første smittetilfælde i USA overhalede de Kina i antal smittede i forhold til Kinas dag 21, og intet tyder på at kurven bliver knækket snart. Her på dag 23, er de kun 12.000 smittede under Kina, der er på dag 41. Tilbage til NFL, så er der endnu ikke kommet nogle udmeldinger i forhold til om konkurrencen vil blive udskudt, eller aflyst. Dog er det mit gæt, at der som minimum vil blive spillet for tomme tribuner, når turneringen starter op den 10. september.

Tour de France
Verdens største cykelløb, Tour de France, bliver planlagt af ASO. ASO har bestemt, som det ser ud nu, at løbet skal afvikles til vanlig tid den 27. juni, dog skal løbet afvikles i en noget afpillet udgave. Her skal være fokus på de sportslige udfoldelser, og man vil fjerne det store reklame show der normalt følger med rytterne rundt i de franske bjerge. Hvorvidt fans vil være tilladt på ruten, vides ikke endnu. Dog vil start- og målområderne være uden tilskuere, og journalister vil have begrænset adgang til spillerbusserne.

Champions League
Kampene i Champions League er udskudt på ubestemt tid, og finalen der normalt spilles i maj er udskudt. Nye datoer er ikke fundet, og det vides ikke hvornår turneringen spilles færdig.

Corona virusset har skabt en alvorlig situation i verden, og det er derfor ekstra vigtigt at passe på hinanden. Sport er vigtig, men den er ikke alt. Derfor vil det altid være vigtigere med sportsudøvere og tilskuernes sikkerhed, og det er derfor uvist, hvor lang tid vi må vente med at se sporten blive udført som normalt igen.

En del store sportsbegivenheder er nu udskudt pga. corona, men ikke verdens største cykelløb. Foto: BH