Af Lars Damgaard og Lars Schmidt, Dansk folkeparti Sorø

Enhedslisten stemte som vi tidligere har påpeget, samme med i øvrigt Venstre og andre partier, for en ny Stormoske i Holbæk. Vi i DF Sorø, forsøgte derfor at rejse en debat. Hvad vil de nuværende politikere i Sorø Byråd mene, når vi kommer til at forholde os til det spørgsmål?

Stor ros til Enhedslisten, der som det eneste parti, nu har meldt relativt klart ud. De er FOR en stormoske i Sorø Kommune. Det er helt reelt af stå ved sine synspunkter, og endnu mere reelt at turde sige det højt.

Enhedslisten har dog som vanligt ikke samme tilgang til andres synspunkter. Og da slet ikke hvis det har bare den mindste snært af kritik af Islam. Som historien har fortalt os, følger Enhedslisten deres vante stil, og tager endnu en gang parti for det der ikke er Dansk. Og agitere ”gud hjælpe mig”, igen kraftigt for Islam og islamisering.

Et andet eksempel kan vi finde i et læserbrev fra 2016, underskrevet af Bo M. på vegne af Enhedslisten. Der kunne vi læse dem tordne mod vores lokale præst, Kristendommen og Sorø avis. Brøden var at Sorø avis lagde spalteplads til Præstens klumme, der naturligvis indeholdt kristne budskaber. Enhedslisten skrev blandt andet ”I demokratiets og ytringsfrihedens mere eller mindre hellige navn må det være rimeligt, at Sorø avis giver en Imam plads til et modsvar. Hvis redaktionen mangler kendskab til en imam, skal jeg da gerne sørge for en kontakt.”, kalder Provst Lars Poulsen for ”Småynkelig” og ”Folkekirken en uddøende institution. I praksis er der jo alligevel ingen, der er vanvittige nok til at følge biblens budskaber”.

Lad det være op til læseren selv at konkludere på Enhedslistens budskab. Vores konklusion er at Enhedslisten, er for den islamisering der også er sat i gang i andre byer. En kurs der meget kraftigt modvirker integration i dansk kultur og forstærker parallelsamfund.

Dansk Folkeparti vil ikke den kurs, hvis der skulle være nogen der er det mindste i tvivl om det.

Vi mangler i øvrigt stadig, at de resterende partier i Sorø klart tilkendegiver deres holdning til en evt. ny Stormoske. For det er nemlig vores lokale politikeres valg. Eller skal vi tolke deres tavshed derhen, at alle de øvrige partier godt kan leve med at vi får en stormoske i Sorø.