Skovsgaard Mølle- og Bagerimuseum er en lille perle mellem Sorø og Slagelse. Via Skælskørvej varer køreturen lidt over 10 min.

Det hyggelig museum omfatter over 500 klenodier og udstillingsgenstande fra hele Danmark. Foruden det oprindelige bageri kan museumsgæsterne opleve en rekonstruktion af et bageri fra 1880. Museet rummer samlinger af håndværktøj, maskiner, brødvogne og kaner. Der udstilles desuden effekter med tilknytning til bager- og konditorfaget. Det er muligt at blive lækkersulten, når man besøger museet.

Der er gratis adgang!

Museet er åbent i sommerperioden, samt udvalgte dage i forbindelse med ferier, eksempelvis i Pinsen. Udenfor sæsonen kan museet åbnes efter aftale. Læs mere om museet og åbningstiderne her.

Dit Sorø var på besøg med kameraet og fangede disse stemningsbilleder…

Foto: ABW