Rekordstor deltagelse i World Rowing Masters Regatta 11-15. september. 11 masters roere fra Sorø Roklub har deltaget i World Rowing Masters.

Regatta i Velence ved Budapest i Ungarn. Deltagerantallet var rekordhøjt. Der var tilmeldt 5070 roere fra 723 klubber over 5 dage. Løbene blev startet i tre minutters interval.

Det er imponerende at opleve, hvordan en så stor Regatta bliver afviklet fra tidlig morgen til sen aften, håndtering af både, trailere og de mange roere. Men der var styr på dette kaos og samlet set forløb regattaen uden problemer.

Vejret var med os, sol fra morgen til aften, lidt sidevind som godt kunne give lidt problemer,

Vinderne. Foto: Sorø Roklub

Sorø roerne var tilmeldt i ikke færre end 46 løb og med guld i 12 af løbende samt mange 2. og 3. pladser, blev det en bragende succes henover de 5 løbs dage.

Jeanette Emde Jensen, Gitte Niven Christiansen, Laila Hjorth, Peter Carstens, Birgit Juel-Hansen, Christian Mølvig, Bjarne Hjorth, Helle Vihelmsen, Linda Milling, Ruth Köster og Ulla Hvid udgjorde det Soranske mandskab.

Hver eneste løb kostede planlægning, løbs strategi, enorm energi og endte ofte i glædestårer – guldet kommer ikke af sig selv.

Sorø guldmedaljetagere:

Christian Mølvig 6 guldmedaljer Men 2XD, 2-B, 2-D, Mix 2XB, Mix 2XC, Mix 2XD
Bjarne Hjorth 4 guldmedaljer Men 2XD, 2-B, 2-D, Mix 4XC
Peter Carstens 2 guldmedaljer Men 2XB, 2XE
Birgit Juel-Hansen 2 guldmedaljer Women 4-GM, 4XF
Gitte Niven Christiansen 1 guldmedalje Women 4XF
Jeanette Emde Jensen 1 guldmedalje Women 4XF
Laila Hjorth 1 guldmedalje Women 4XF