CO2-lagring i undergrunden har et kæmpe klimapotentiale, og Stenlille kan blive et omdrejningspunkt for ny viden til gavn for hele landet.

Inden for nærmeste fremtid går Gas Storage Denmark, Energinet og GEUS i gang med de seismiske undersøgelser, som skal afdække potentialet for CO2-lagring i undergrunden nær Stenlille. Sorø Kommune venter med spænding på resultatet af undersøgelserne og er positivt stemt over for muligheden for at etablere et af landets første CO2-lagre i Stenlille.

Borgmester Gert Jørgensen siger:

”CO2-fangst og -lagring er en ny teknologi med et kæmpe klimapotentiale. Det er utroligt spændende, at undergrunden i nærheden af Stenlille måske viser sig at være yderst egnet som et af de første steder i landet til at afprøve den nye teknologi. Samtidig sætter jeg stor pris på, at man fra både Gas Storage Denmark, Energinet og fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fra starten har lagt vægt på en god dialog med naboer og lodsejere og også med os som kommune.”

Gas Storage Denmark og Energinet har tidligere holdt et informationsmøde 12. januar, hvor borgere og andre interesserede kunne høre mere om de seismiske undersøgelser, CO2-lagring og planerne for gaslageret i Stenlille.

Værdifulde erfaringer
Når Stenlille er i søgelyset som et interessant sted at etablere et CO2-lager, skyldes det den helt særlige undergrundsstruktur og det faktum, at Stenlille Gaslager i forvejen har et detaljeret kendskab til undergrunden, som kan danne basis for en realistisk vurdering af områdets potentiale.

Selve området – og dermed lagerkapaciteten – er mindre end de andre områder, som er i spil, men fordi det er bedre beskrevet og mere tilgængeligt, kan det muligvis blive et af de første lagre, som bliver etableret, og kan dermed give adgang til vigtig viden om den nye teknologi forud for etablering af større lagre i Danmark.

Om CO2-lagring
CO2-fangst og lagring – også kaldet CCS – er en teknologisk løsning, hvor man indfanger CO2 fra et sted, hvor den bliver udledt (fx fra betonindustri eller affaldsafbrændingsanlæg). Herefter transporteres CO2’en via en rørledning ned til et reservoir i undergrunden ca. 1-3 km under jordens overflade, hvor det opbevares i naturligt forekommende luftlommer (porerum) i den omgivende bjergart. Her kan CO2’en enten blive liggende eller hentes op igen, fx hvis den skal bruges i fremtidens Power-to-X (PtX)-teknologi.

Teknologien har været anvendt siden 1996 i Norge, og der findes i dag 27 CSS-faciliteter i verden (kilde: Cowi). Der er ingen miljø-, natur- eller sundhedsrisiko forbundet med etablering af CO2-lagre i undergrunden.

Regeringen og et bredt politisk flertal er netop indgået en aftale om fangst, transport, lagring og anvendelse af CO₂ i Danmark. Allerede næste år kan CO₂-udledere søge om første del af i alt 16 mia. kr. til at udvikle markedet. Det er et stort skridt mod, at de første anlæg til at fange og lagre drivhusgasser er klar i 2025. Det bliver dermed et af de vigtige redskaber til at bekæmpe klimakrisen og realisere 70 procents-målet at indfange drivhusgasser fra de danske skorstene og pumpe dem ned i undergrunden. Det forventes, at der via CCS kan skabes CO2-reduktioner på 0,5 mio. tons årligt fra 2025.

 

Foto: ABW