For 10. år i træk kommer jazzen til Sorø med daglige koncerter i en hel festivaluge fra søndag 24. juli til og med søndag 31. juli. Det begynder på Parnas med sangerinden Cathrine Legardhs hyldest til Tove Ditlevsen og slutter en uge senere på Tersløsegaard med bandet Kiosks nye audiopoesi ”Uro i systemet”.

Litteraturen i jazzen er årets tema, udviklet i samarbejde med Sorø Bibliotek, der også deltager med en børnejazzkoncert for de 4 til 10-årige. Sorø Jazzen samarbejder desuden med Klassisk i Sorø, som arrangerer et storslået møde mellem de to genrer ved en koncert i Sorø Klosterkirke.

Hele programmet med tider og steder kan ses herunder. Det kan også hentes på hjemmesiden https://soroejazz.dk med detaljer om repertoire, de medvirkende musikere og indlagte lydprøver.

Jazzfestivalens litterære tema indebærer, at der synges på dansk og andre nordiske sprog. Svenske Iris Bergcrantz tolker således Olle Adolphsons betagende kærlighedssange ved en stor koncert med strygerakkompagnement i Victoria Teatret. To danske stjerner i hver sin generation gæster også Sorø Jazzfestivalen: Daimi på Kongsgaarden og Cæcilie Norby på Kragerup.

Alt er dog langtfra alene sang. Der er også masser af instrumental jazz, for eksempel kan legendariske Nulles hæse klarinet opleves i Katrinelunden, solid swingjazz med to saxofoner på Kunstnergaarden og hæsblæsende bebop inspireret af Dexter Gordon på den ny restaurant Suserup ved Sorø Golfklub. Bossa Nova præsenteres af den brasilianske guitarist Caio Marcio Santos på Café Tre Konger, og i Hørhaven ved Tystrup Sø giver en virtuose japanske pianist Mikiko Hirabayshi koncert.

FESTIVALKONCERTER

Søndag 24. juli kl 14.00
I mit hjertes café – Cathrine Legardh synger Tove Ditlevsens lyrik
Cathrine Legardh, vokal, Jacob Christoffersen, klaver, Jesper Thorn, bas, og Claus Waidtløv, saxofon.
PARNAS, Parnasvej 21, 4180 Sorø
Reservation: www.parnas.dk eller tlf. 23 87 83 87, parnashuset@parnas.dk

Mandag 25. juli kl. 17.00
Old News koncert med Emil de Wall, Nulle og Gustaf Ljunggren
Elith ”Nulle” Nykjær Jørgensen, klarinet, Gustaf Ljunggren, banjo, guitar, contraalt klarinet, Emil de Waal, trommer
KATRINELUNDEN, St. Ladegårdsvej 8, 4180 Sorø
Reservation: tlf. 2922 3766, skovgrisen@gmail.com

Tirsdag 26. juli kl. 13.30
Japanske Makiko Hirabayshi med sin trio giver koncert i Hørhavens smukke omgivelser
Makiko Hirabyashi trio: Makiko Hirabayashi, flygel, Klavs Hovman, kontrabas, Marilyn Mazur, trommer, percussion, vokal
Hørhaven, Hørhavevej 1, 4250 Fuglebjerg
Reservation: tlf. 22 616 616 eller e-mail: info@hoerhaven.com

Tirsdag 26. juli kl. 16.00
Stor filmkunst med et jazzmesterværk af Miles Davis
”l’Ascenseur pour l’Echafaud” (Elevator til skafottet”) Fransk film fra 1958 af Louis Malle med Jeanne Moreau i hovedrollen og musik af Miles Davis. 91 minutter
Victoria Teatret, Storgade 15. 4180 Sorø,
Reservation: www.victoriateatret.dk

Onsdag 27. juli kl. 16.00
Daimi synger jazzede danske sange sammen med Louisiana Jazzband
Daimi, vokal, Jesper Løvdahl, tenorsax, Mårten Lundgren, trompet, Vincent Nilsson, basun, Per Møllehøj, guitar, Peter Federspiel, bas, og Ole Givskov, trommer.
Kongsgaarden, Strandvejen 11, Vester Broby, 4180 Sorø
Reservation: tlf. 40 433 433, e-mail: bringgaard@c.dk

Onsdag 27. juli kl. 19.00
Jazz på kirkeorglet og koncert med kvintet der fremfører danske salmer
Mads Granum Kvintet: Regitze Glenthøj, vokal, Mads Hansen, saxofon, Mads Granum, piano, Jesper Bodilsen, kontrabas, og Ricco Victor, trommer.
Sorø Klosterkirke, Akademigrunden 4, 4180 Sorø
Reservation: ticketmaster.dk / restsalg ved døren.

Torsdag 28. juli kl. 13.30
Jazzens drømmepar gæster Sorø Jazzfestivalen
Cæcilie Norby (vokal) og Lars Danielsson (bas): Just the two of us
KRAGERUP GODS, Kragerupgårdsvej 33, 4291 Ruds Vedby
Reservation: info@kragerup.dk eller tlf. 58 26 12 50

Torsdag 28. juli kl. 20.00
Jazzkvartet og strygere spiller Olle Adolphsons kærlighedssange
Iris Bergcrantz ”Trasighet och Fransar” : Iris Bergcrantz, sang, Calle Brickman, klaver, Anders Fjeldsted, kontrabas, Andreas Fryland, trommer, og Vindla String Quartet: Caroline Karpinska, violin, Maria Bergström, violin, Elina Nygren, bratsch, og Gerda Holmquist, cello.
Victoria Teatret, Storgade 15. 4180 Sorø,
Reservation: www.victoriateatret.dk

Fredag 29. juli kl. 14.00
Guldaldermusik spilles af oldebarn, der er Jazzpianist
Nikolaj Bentzon ”Arvegods”: Nikolaj Bentzon, flygel, Tuva Semmingsen, vokal, Matthias Petri, bas, og Kristian Leth, trommer
SORØ KUNSTMUSEUM, Storgade 15, 4180 Sorø
Reservation: billetekspressen.dk eller butik@sorokunstmuseum.dk eller tlf: 57 83 22 29

Lørdag 30. juli kl. 13.30
Claus Waidtløw Kvartet hylder forbilledet Dexter Gordon
Claus Waidtløv, tenorsax, Jacob Christoffersen, klaver, Daniel Franck bas, og Jeppe Gram, trommer
Restaurant Suserup, (SorøGolfklub), Suserupvej 7 A, 4180 Sorø
Reservation: tlf. 5784 8001

Lørdag 30. juli kl. 16.00
Stærkt hold erfarne musikere dyrker lækker swingende jazz
Skriver Kvintet: Jens Søndergaard, altsax, Niels Oldin, tenor og baryton sax, Ole Matthiessen, piano, Niels W. Knudsen, bas, og Knud Skriver, trommer
KUNSTNERGAARDEN, Kunstnergaardsvej 1, 4293 Dianalund
Reservation: e-mail: glyholt@post.tele.dk, tlf. 40 48 05 16

Lørdag 30. juli kl. 19.00
Brasilien, USA og Danmark i musikalsk møde
ANKARFELDT/SANTOS feat. CHRISTINA VON BÜLOW:
Christiana von Bülow – Saxofon/Fløjte, Caio Marcio Santos – Akustisk Guitar
Morten Ankarfeldt – Kontrabas.
Café Tre Konger, Østergade 3, 4180 Sorø
Reservation: tlf. 5783 4114, e-mail: britt@cafetrekonger.dk

Søndag 31. juli kl.11.00
Jazzkvintet giver børnekoncert på Sorø Bibliotek
Børnejazzkoncert: ”Jorden Rundt”: Malene Kjærgård, sang, Maj Berit Guassora, trompet, Johannes Wamberg, guitar, Tobias Dall, kontrabas, og Tira Skamby, percussion
Sorø Bibliotek, Storgade 7, 4180 Sorø, Reservation: tlf. 5787 7000

Søndag 31. juli kl. 15.00
Uro i systemet -ny poesi og jazz hos Holberg
KIOSK audiopoesi: Maj Ørskov, tekst, vokal,, Rasmus Hvelplund, saxofon, Andreas Ohrt, klaver, Anders Boye, kontrabas, og Severin Kibæk, perkussion
HolbergMuseet Tersløsegaard, Holbergsvej 101, 4293 Dianalund
Reservation: post@tersloesegaard.dk eller tlf. 2060 9387

Sorø Jazz er arrangeret af Victoria Teatret (non-profit selskab, som siden 1983 har drevet Sorøs biograf og anden kulturel virksomhed) i samarbejde med Allan Aistrup, som forestår kunstnerisk tilrettelæggelse, programlægning og administrative pligter i selskabet Jeronimus ApS.