Klar, parat, start. Den 4. september kl. 14.00 lyder startskuddet til det årlige motionsløb Sorø Sø Rundt.

Distancen er 8,3 km. Har man mod på det, kan man tilmelde sig på hjemmesiden eller hos Sportmaster på Storgade for 50 kr. pr. deltager. (For tilmelding på dagen er prisen 70,00 kr.)

I år er Sorø Sø Rundt i den grad kommet online, idet både indskrivning, resultatindatering, beregning og resultatformidling foregår på internettet.

For at undgå trængsel er Sorø Sø Rundt organiseret således, at de hurtige starter forrest, og de mindre hurtige starter længere bagved. Deltagerne er opdelt i 10 grupper med forskellige estimerede løbetider. Hermed kommer man til at løbe sammen med folk med nogenlunde samme tempo, så man ikke hele tiden skal overhale eller bliver overhalet. Som en yderligere fordel bliver de grupper, der starter længere væk fra startlinjen, kompenseret for den tabte tid.