Hvis du har lyst til at prøve at køre BMX, er der meget gode muligheder i Sorø.

Sorø BMX-klub træner tirsdag og torsdag kl. 17-20 på banen ved Fægangen (ca. 500 meter fra Alleen). Du er velkommen til at se dem lidt an på banen, og du kan prøve at køre fire gange, inden du melder dig ind i klubben.

I 2008 blev BMX-racing opgraderet til en olympisk disciplin. Udover at være en seriøs sportsgren er BMX kendetegnet ved sjov, spænding og masser af action. I Danmark dyrker over 1000 piger og drenge BMX i knap 30 klubber i Danmarks Motor Union (under Danmarks Idræts Forbund).

Man skal være fyldt fem år for at køre BMX. Man kan også køre som voksen. BMX-kørere skal være iført lange, kraftige bukser (f.eks. jeans), langærmet bluse, handsker og styrthjem. Cykel, handsker og styrthjelm kan lejes i klubben.

Fotoet er fra DM 2010 i Kalundborg