Tersløsegaard er en fin lille barok-herregård, bygget i 1739 med hvidkalket bindingsværk og store symmetrisk anbragte vinduer, der giver et smukt lysindfald i stuerne, som er fyldt med billeder, bøger og buster. 

Da Ludvig Holberg boede der, omfattede godset 89 fæstegårde, 59 husmandssteder, tre møller, fem kirker og et teglværk. I dag finder man Ludvig Holberg museet i herregården samt en stor velplejet have, hvor du lige nu kan nyde bl.a. hortensia.

Museet er åbent hver lørdag og søndag kl. 12-16 frem til søndag 12. september. I løbet af sæsonen byder Tersløsegaard indenfor til en række spændende arrangementer, bl.a. Herregårdenes dag den 15. august og Holbergdagen den 29. august. Tersløsegaard medvirkede også for nylig i historiefestivalen 1684-1862. 

Besøg for grupper kan aftales – også på hverdage og uden for sæsonen – ved henvendelse til foreviseren på post@tersloesegaard.dk eller telefon 7446 6770. Entré til museet er 60 kr. Læs mere her.

Dit Sorøs fotograf, Anne Beth Witte, var på besøg og fik fanget disse stemningsbilleder…