Af Bo Mouritzen
Skal Sorø Boligselskab med i faldet?
Regnskabet for Smedeparken i Sorø Boligselskab tegner et rystende billede af en almen boligafdeling, der på få år er blevet kastet ud i en økonomisk katastrofe.
Ikke på grund af almindelig dårlig drift, men fordi Sorø Kommune traf en dramatisk beslutning om genhusning af samtlige beboere på et grundlag, der siden har vist sig stærkt problematisk – og derefter tilsyneladende undlod at holde kontrol med de eksploderende udgifter.
Tallene taler deres eget tydelige sprog.
Afdelingens kortfristede gæld er vokset til over 153 millioner kroner. Alene genhusningen er bogført til mere end 104 millioner kroner. Samtidig er forbedringsudgifterne steget til over 160 millioner kroner i en afdeling med blot 91 boliger.
Det er helt ekstraordinært. Et hurtigt regnskab fortæller, at hvis genhusningen har varet 1,5 år så har den kostet hver lejer næsten 65.000 kr. om måneden. Det kunne der købes hotelpladser for!
Og det mest alvorlige er måske, at regnskabet direkte oplyser, at finansieringen stadig ikke er afklaret, og ingen hvem der i sidste ende skal betale regningen.
Det burde få alarmklokkerne til at ringe hos enhver ansvarlig myndighed.
For Sorø Kommune er ikke blot den myndighed, der traf beslutningen om genhusning på baggrund af asbestproblematikken. Kommunen er også tilsynsmyndighed med de almene boligafdelinger.
Det betyder, at kommunen har pligt til at føre tilsyn med afdelingens økonomi og sikre, at dispositioner sker økonomisk forsvarligt.
Det spørgsmål, som beboerne og offentligheden derfor må stille, er helt enkelt:
Hvor var tilsynet, mens udgifterne eksploderede?
Hvordan kunne en genhusningsproces udvikle sig til et økonomisk morads med trecifrede millionbeløb uden, at nogen greb ind?
Hvordan kunne en afdeling med 91 boliger ende med banklån og mellemregninger i en størrelsesorden, som selv langt større boligorganisationer ville have svært ved at bære?
Personligt undres jeg også over hvornår Sorø Kommune har givet garanti for de her lån? Det er ikke noget, jeg kan erindre? Dermed kan regningerne ende hos Sorø Boligselskab, der reelt ikke har mulighed for at betale
Men hvorfor blev der ikke stillet krav om løbende økonomisk kontrol, dokumentation og gennemsigtighed undervejs? Jeg ved sagen har været rigtigt mange gange i Kommunalbestyrelsen, for jeg har selv gjort det. Nu er det så i stedet tavshed.
Det er særligt alvorligt, hvis det viser sig, at beslutningen om total genhusning blev truffet på et utilstrækkeligt eller urigtigt grundlag. For så er det ikke alene beboerne, der har betalt prisen i form af utryghed og tvangsflytninger – så risikerer de også nu at blive efterladt med regningen gennem fremtidige huslejestigninger og en økonomi i frit fald.
Regnskabet dokumenterer en afdeling under massivt økonomisk pres, med negativ opsparing og uafklaret finansiering. Det bør bekymre alle i Sorø Kommune.
For hvis en kommune både kan træffe beslutninger, der udløser enorme økonomiske konsekvenser, og samtidig undlade at føre effektivt tilsyn med økonomien undervejs, så står beboerne reelt uden beskyttelse.
Og så er det ikke længere bare et dårligt regnskab. Så er det et kommunalt svigt.
