Storgade i Sorø var som forvandlet til et drømmende legeland med det fantastiske cirkusoptog. 

Man kunne høre musikken på lang afstand, og pludselig dukkede de op. Solen strålede om kap med 700 glade børneansigter og de mange flotte udklædninger. Der skal ikke herske nogen tvivl: Slaraffen 2017 sprang Storgade tilbage med et endnu flottere, mere farverigt, højere musikoptog end sidste år, med skønne børn, spændte forældre, søskende, bedsteforældre og glade pædagoger som fyldte gaden helt ud. Selv borgmester Gert Jørgensen var endnu mere farverig end sidste år, dansende med et bredt smil sammen med ungerne.

Hele optoget blev bragt sikkert frem af Sorø Musiske Skole, som havde alle i deres hule hånd. De gav den simpelthen gas på alle planer. Man kunne slet ikke lade være med at danse med. Optoget tog ca. en halv time igennem gaden, og alle samlede trop på Torvet i Sorø, hvor der var underholdning for alle pengene i den næste times tid.

Her kan du se billederne og nogle videoklip. Husk der er endnu mere Slaraffen og Klovneløb lørdag. Gå IKKE glip af det.

Sorø Kommune arrangerer Slaraffen, og Sorø Handel og Service medvirker til at gøre festivalen ekstra festlig.

Fest i gaden ? Ført an af Sorø Musiske Skole…

Opslået af Dit Sorø på 19. maj 2017

Slaraffen 2017! SÅ mange BØRN, SÅ lidt gade (y)Det blev ved, og ved, og ved…………. Massevis af farverige klovne i forskellige størrelser! Det var stort, det var flot – det var; Et helt FANTASTISK SYN. Giv så en hånd til Sorø Musiske Skole….Stemningsbillederne kommer senere.

Opslået af Dit Sorø på 19. maj 2017