Bæredygtigt konfirmationstøj. For både medlemmer og ikke-medlemmer.

Søndag d. 30. januar kl.14-16 har Klædeskabet i Sorø særligt åbent for konfirmandinder + en voksen, som kan komme og se det store udvalg af pre-loved konfirmationstøj. Der vil også blive serveret lidt lækkert, der gør eftermiddagen ekstra hyggelig.

Som en særlig service, i den bæredygtige sags tjeneste, vil det være muligt for ikke-medlemmer at købe tøjet for rigtige penge. Det er hhv. 250 kr. eller 500 kr., afhængigt af det valgte skrud. Og så er det selvfølgelig også muligt at melde sig ind i det skønne fællesskab på dagen med ekstra velkomstpoint. Mor og konfirmand kan deles om medlemskabet til 169 kr./mdr., så de begge kan skifte ud i garderoben til både hverdag og fest på en bæredygtig måde.

Tilmelding og spørgsmål til Julie på soroe@detkollektiveklaedeskab.dk senest d. 27. januar. Der overholdes selvfølgelig gældende restriktioner og skrives nærmere detaljer til de tilmeldte på mail forud for eventet.

Foto: Det Kollektive Klædeskab