Hvis du har boet i dit hus et par år, er det måske ved at være tid til at lave badeværelserne om. Moden inden for badeværelser skifter hele tiden, og der kommer flere og flere luksuriøse løsninger på markedet. Men hvilke trends er der i 2019?

Den tidsløse stil
Når man bygger badeværelse, er det meget typisk at gå efter en mere tidsløs stil. Klassiske fliser. Afdæmpede farver. Praktiske løsninger. Det er nemlig forholdsvis dyrt at få lavet nyt badeværelse, og det indebærer naturligvis også, at man i noget tid ikke bruger dette rum. Ikke desto mindre kan det være det værd at få lavet nyt badeværelse.

Hvis du ikke føler, at du har økonomien til et stort byggeprojekt lige nu, kan du passende investere nogle af dine penge. Foretager du en investering, er der en chance for, at du om nogle år har tjent nok penge ind til at begynde et byggeprojekt. Det kommer naturligvis fuldstændig an på, hvad du investerer i, og hvor mange penge du investerer.

Går du efter at imponere dine gæster med dit badeværelse? Pressefoto.

Den mørke trend
Hvis du går efter at imponere dine gæster med dit badeværelse, kan det være, at du skal køre en lidt mere mørk stil. Dette kan nemlig skabe meget drama. Hold dine fliser, vægge og skabe i mørke grålige farver. Maler du væggene, kan du passende også male loftet samme farve.

Dette badeværelse passer ikke ind i ethvert hus. Men vælger man nogle gode løsninger, kan det hurtigt komme til at se meget luksuriøst ud. Desuden kan du være rimelig sikker på, at du får et badeværelse, som skiller sig ud fra de fleste andres.

Træ og planter
Vil du gå i en helt anden retning, kan det være rigtig flot at indrette et lyst og luftigt badeværelse. Vælg lette møbler i træ, som kan være med til at skabe en stemning af velvære og ro.

Vil du gå all in, kan du passende købe grønne planter i forskellige former. På den måde kan man nærmest få følelsen af, at man træder ind i sin egen personlige spa-afdeling. Det kan være oplagt at vælge denne løsning, hvis du holder af at forkæle dig selv med ansigtsmasker og karbade.

Det praktiske
Når du skal have nyt badeværelse, er en stor del af det naturligvis at finde ud af, hvilken stil du skal vælge. Ikke desto mindre er det også vigtigt, at du overvejer, nogle praktiske ting. Der bliver nemlig hele tiden udviklet nyt udstyr til badeværelser.

Det kan for eksempel være, at du skal kigge på, hvilke muligheder der er på markedet for din brusekabiner. Man kan nemlig få anordninger, hvor strålerne kommer ud flere forskellige steder fra og masserer kroppen på denne måde.

Skal du have en ny bordplade til dit badeværelse, er det ligeledes en god idé at holde den praktiske del for øje. Hvis du udelukkende tænker på, hvordan bordpladen ser ud, kan du nemlig ende med en bordplade, som klarer sig godt de første par uger, men derefter ser slidt og brugt ud – og ikke på den fede måde.