soroeMandag d. 2. november kl. 14 – 16 er der oplæg om emnet “senfølger af kræft og kræftbehandling”. Det foregår på Værkerne, Sorø Kultur- og Fritidscenter og arrangeres af Kræftens Bekæmpelse, Sorø lokalforening.

Hanne Svendsen og Helle Mona Larsen, begge sygeplejersker med mange års erfaring fra Rehabiliteringscenter Dallund på Fyn, holder oplæg.

Efter, eller under, kræftsygdom og behandling kan du opleve at gener, som du forventede ville ophøre, varer ved – eller at nye gener opstår længe efter at behandlingen er afsluttet.

Disse gener kan måske være senfølger.

“Vi taler om, hvad senfølger er eller kan være, med udgangspunkt i vores erfaringer og kurser for kræftpatienter på Rc Dallund, og vores erfaring med kræftbehandling. Vores oplæg vil veksle imellem fagligt oplæg/viden med udgangspunkt i tilhørernes erfaringer og erfaringer tilhørerne imellem,” fortæller Hanne og Helle.

Tilmelding er ikke nødvendig, og entré er gratis.