Tirsdag den 16. juni kl. 18.00 starter Sorø Roklub op igen for alle efter Coronakrisen. Samtidig introducerer de en ny form for roning for motionister, der gerne vil have 1½ times god motion.

Denne form for roning kaldes sportsroning og går ud på, at man tilmelder sig hver gang, møder op og går straks ud i de både der på forhånd er planlagt ud fra tilmeldingerne. Der er på forhånd lagt et program for hvad der skal roes. Når man har roet programmet, ror man straks på land og tager bådene op. På denne måde er træningen overstået hurtigt.

I tilfælde af dårligt vejr, går man i romaskinerne, hvor der også vil være et tilrettelagt program. Det vil være muligt at træne 1, 2 eller 3 gange om ugen. Hvis man ikke har roet før, vil man få nogle få timers instruktion med en rutineret instruktør, hvorefter man kan komme på sportsroning-holdet.

Du er velkommen til at møde op og høre hvad det nærmere går ud på.

Pressefoto
Del på sociale medier