Vester Broby ved Sorø danner lørdag den 11. april 2026 igen rammen om Muddy Buddy Farm Run, som i år afholdes for 4. gang.
Det familiedrevne OCR-løb oplever rekordstor interesse. Allerede 14 dage før løbsdagen er der solgt 450 billetter. Heraf er 55 til familieheatet. Der er fortsat ledige billetter til de almindelige heats.
Deltagerne kan se frem til en dag med mudder, forhindringer, fællesskab og udfordringer i de naturskønne omgivelser ved Vester Broby. Første heat starter kl. 09.30.
Se mere på www.Muddy-Buddy.dk eller på Muddy Buddy Farm Runs Facebookside.
























