En ny Facebookgruppe i Sorø har set dagens lys. Brian Christensen og Claus Kowski Mortensen står bag Cykel Sammen Sorø, som henvender sig til folk der bor i Sorø, som kunne tænke sig at cykle, men mangler nogle at cykle sammen med, men også til turister, som kunne tænke sig at cykle i området med en person som er lokalkendt.

“Gruppen er også tænkt til at man kan arrangere cykelture sammen, uanset de foregår i Sorø eller andre steder.
Man skal ikke have noget bestemt niveau, og der er heller ikke noget krav til cykel eller udstyr. Der bliver lagt vægt på hyggen, i modsætning til cykelklubberne, hvor man skal opnå et bestemt niveau”, fortæller Brian Christensen.

Gruppen kører hver søndag kl. 15.00, og ruten bliver bestemt efter hvem der møder op. Der bliver taget hensyn til dem, som ikke er vant til at cykle.

Er du cyklende facebookbruger, så bliv medlem.