Sorø Roklub roere vandt 70 medaljer ved Årgangsmesterskaberne i Holstebro

Sorø Roklubs talentfulde junior-roere var velforberedte og skarpe til årets Holstebro Regatta på Vandkraftsøen med de 32. Årgangsmesterskaber for juniorer. De yngste juniorer måtte ud af soveposerne allerede kl. 5.30 for at være klar til indledende løb kl. 8.00 og fremefter – og det gav succes i form af gode placeringer, mesterskaber og dermed stribevis af guld, sølv og bronzemedaljer i lørdagens mesterskabsløb og søndagens revancheløb.

Sorøs talentfulde junior C-piger suveræne vindere af Årgangsmesterskabet

Nanna Marcher, Katrine Johansen, Anna Olesen og Astrid Thougaard Steensberg og cox Jacob Dahlerup vandt helt suverænt Årgangsmesterskabet i Junior C db.firer med styrmand med flere bådlængder foran Stevns og Nordslesvig, ligesom de vandt søndagens revancheløb. Kvartetten delte sig op i to db. scullere som begge dage vandt sølv og bronze efter Bagsværd Roklub. I dobbelt scul-lerløbet havde de følgeskab af klubkammeraterne Ida Langkjær og Ida Balslev, som begge dage placerede sig på 5. pladsen.

Molly Dam Kaagaard debuterede i single sculler. Molly blev en flot nr. 2 lørdagens B-finale. Molly roede senere single sculler i løb for nye roere og her viste hun sit sande jeg med en enorm kampgejst, som førte til en flot 4. plads.

Sorøs junior C-drenge roede sig i ”top 10”!

Lørdag roede Anders Lindblom og Jens Graudal sig i B-finalen i single sculler, som Anders vandt med Jens på 3.pladsen, mens klubkammeraten Kasper Kusier Nielsen overraskede og roede sig i A-finalen og kom i mål på 6. pladsen.

Senere satte Anders Lindblom, Kasper Kusier Nielsen, Gustav Nobel og Jens Albert Graudal sig sammen i db.firer med Ida Langkjær på styrmandssædet i konkurrencen om Årgangsmesterskabet. Vinder blev Bagsværd tæt fulgt af Sorøs drenge og med Hadsund og Lyngby på 3 og 4. pladsen.

Herefter gjalt det mesterskabet i db.sculler, hvor Anders Lindblom og Kasper Kusier Nielsen og Jens Albert Graudal og Gustav Nobel satte sig sammen i hver sin db.sculler . Årgangsmestre blev Bagsværd med Anders og Kasper på en flot 3. plads og med Jens og Gustav på 6. pladsen.

Junior B-roerne roede også til medaljer

Andreas Sloth og Michael Rask Bertelsen roede i mål på 5. pladsen i db. sculler efter Odense, Nordslesvig, Hadsund og Roskilde.

Andreas tog også udfordringen op i single sculler. Lørdag vandt han C-finalen.

Sorøs Susan Jess Buus roede også op til sit allerbedste. Lørdag vandt hun B-finalen i single sculler foran Maribo, Bagsværd, Roskilde og Odense.

Junior A-roerne fik ingen modstand i egen klasse

Lars Erik Graudal og Jacob Dahlerup var uden konkurrence i toer uden junior A, idet Hadsund meldte fra pga sygdom, hvorfor de roede i en højere klasse, som blev vundet suverænt af klub-kammeraten Nikolaj Høgstedt og Emil Hjort Jespersen, Silkeborg foran Århus og med Lars og Jacob på tredjepladsen.

Lars Graudal kom med på et afbud i dobbelt sculler, idet Roklubben Ægir pludselig stod og mang-lede en roer i db. sculler junior A. Lars sprang til og sammen med Mathias Christensen blev de nr. 3 i db.sculler efter Odense og Nordslesvig.

Sorø-roerne var på toppen i søndagens revancheløb

I søndags revanche-roning viste Sorø roerne uden undtagelse rigtig gode takter og høstede mange medaljer fordelt på guld, sølv og bronze.

Udover de 13 juniorer stillede Sorø Roklub op med 8 voksne roere, som også tog deres andel af medaljerne i henholdsvis senior- og mastersløb. Sorø Roklubs roere vandt til sammen 70 medaljer fordelt med 34 guld, 28 sølv og 8 bronze. Merete Busk og Jane Steensberg vandt en sølvmedalje i db.sculler, Christian Mølvig vandt ikke mindre end 4 guldmedaljer i forskellige bådtyper og sammen Christian roede bl.a. med i et scullerrace, dobbelt sculler og db.firer osv. Christian Mølvig, Peder Lillelund, Peter Lindblom og Nikolaj Høgsted roede sprinter cup og tabte med sølle 2 tiendedele af et sekund til Bagsværd sø.