Udfra devisen “hvis du gør det du plejer, får du det du plejer, inviterede Socialdemokratiet til politisk speeddating lørdag 23. august.

Trods det fra morgenstunden stod ned i stænger, brød solen frem og Torvet blev rammen om flere timers samtaler mellem borgere og de socialdemokratiske kandidater.

Konceptet var simpelt: Kandidaterne sad i rundkreds med en ledig stol foran sig, og borgmesterkandidat Anne Madsen i midten af fællesskabet.
Her kunne borgerne sætte sig til en politisk speeddating og stille spørgsmål og få en direkte dialog om den kommunale politik.

Blandt emnerne, der fyldte, var tilgængelighed for mennesker med handicap, legepladser, trafik i forbindelse med byggeriet af det nye plejecenter samt adgang og brugen af hallerne.

“Noget af det bedste ved at mødes og snakke med folk er dels at få en viden, og en dialog som læserbreve og Facebook ikke inviterer til. Socialdemokratiet ser arrangementet som en vigtig del af valgkampen. Det handler om at tale men også om at lytte, og mest af alt handler det om vores løfte om, at vi vil være tilgængelige og tilstede,” siger Anne Madsen.

Socialdemokratiet takker alle, der kiggede forbi.

Pressefoto

Del gerne dette