Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2022/01/24 til 2022/02/01.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

DIANALUND: Påvirket, med stoffer – uden førerret
En politipatrulje standsede i nat klokken 0.55 en bil, da den kom kørende ad Torvet i Dianalund. I bilen sad der en mand og en kvinde, men da bilen holdt stille og betjentene nærmede sig, så åbnede kvinden passagerdøren og stak af. Hun tabte dog sin pung, så den ene betjent fik råbt til hende, at de altså godt vidste, hvem hun var. Og så kom hun tilbage igen. Det viste sig, at hun havde god grund til dårlig samvittighed, for hun havde både amfetamin og skunk i sin taske, og så havde hun overladt førerretten til en, der ikke havde førerret. Kvinden, der er 19 år, blev sigtet for det hele. Den mandlige fører – en 18-årig mand – havde som sagt ikke førerret. Desuden havde han en promille over det tilladte, var påvirket af hash, og så blev han også fundet i besiddelse af hash. Han blev også sigtet for hele molevitten.

SORØ: Sigtet for at stjæle diesel
Natten til søndag så to politibetjente, der kørte på Sorøvej i Sorø en varebil komme med høj hastighed og køre videre mod Vestmotorvejen. Bilen blev standset kort efter ved Slagelse, hvor det viste sig, at føreren – en 34-årig mand fra Slagelse – ikke havde noget kørekort. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret, og ejeren af bilen, en 66-årig mand, blev sigtet for at overlade sin bil til en person uden kørekort. I varerummet fandt betjentene 11 dunke med i alt 240 diesel og to brændstofpumper, og der lugtede tæt af diesel. Den 34-årige blev herefter sigtet for tyveri af diesel, og gerningsstedet er formentlig busparkeringen på Kragelundsvej. Den 34-årige blev anholdt klokken 0.10 og afhørt på politistationen i Slagelse. Han blev løsladt igen klokken 2.00.

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Dianalund Flere steder Torsdag kl. 0.00 – 0.55 To blev anholdt og sigtet for hhv. at køre narko- og spirituskørsel, en fik en sigtelse for at køre uden førerret og en for ikke at overholde sin oplysningspligt.
Sorø Nordmarksvej Fredag klokken 8.40-9.10 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en for at have film på ruderne
Sorø Kommune Lørdag midnat – klokken 5.00 To blev sigtet for spirituskørsel og en for narkokørsel. En bilejer blev sigtet for at have overladt sin bil til en person uden kørekort

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Sorø Vestmotorvejen Torsdag klokken 15.58-19.30 2740 14 130 km/t 164 km/t
Sorø Holbækvej Kl. 14.18 – 19.30 715 80 40 km/t 61 km/t 8 klip
Fjenneslev Ringstedvej Tirsdag klokken 5.23-11.30 770 31 60 km/t 91 km/t To klip
Sorø Skælskørvej Mandag klokken 12.54-16.30 160 10 50 km/t 80 km/t Tre klip
Sorø Slagelsevej Mandag klokken 10.58-12.30 226
Sorø Kalundborgvej Lørdag klokken 15.37-19.35 362 25 60 km/t 100 km/t Fire klip og en betinget frakendelse
Sorø Vestmotorvejen Søndag klokken 13.42-19.35 584 37 130 km/t 168 km/t To betingede frakendelser
Fjenneslev Ringstedvej Fredag klokken 15.48-21.30 656 28 60 km/t 92 km/t Tre klip og en betinget frakendelse