Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2015-11-20 til 2015-11-27.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

SPRITBILISTER
Politiet standsede mandag klokken 1.04 en 20-årig mand på Seehusensvej i Dianalund. En alkometertest afslørede, at han havde en promille, der var højere end det tilladte og en narkometertest viste at han var påvirket af kokain og cannabis. Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for spirituskørsel.

En 51-årig mand fra Ruds Vedby fik søndag klokken 9.35 beslaglagt sin bil, idet han for 3. gang havde kørt bil i påvirket tilstand. Manden blev anholdt og taget med på politigården i Slagelse, hvor han fik taget en blodprøve.

HÆNDELSER

Sorø: 27-årig forsøgte at køre fra politiet
En patrulje så onsdag klokken 21.46 en sort Opel Vectra, der kom kørende ad Norvejen og svingede i sydlig retning af Carl Medingsvej i Skælskør. Patruljen ville stoppe køretøjet for at kontrollere om føreren kørte i påvirket tilstand. Politiet forsøgte, at få føreren af bilen, en 27-årig mand fra Kalundborg, til at stoppe bilen, men i stedet forsøgte den 27-årige at køre fra politiet. Det lykkedes først, at få standset bilen i krydset Slagelsevej og Parnasvej i Sorø, efter at bilen var punkteret på begge forhjul af at køre over stopsticks, som politiet havde lagt ud i krydset ved store Ladefogedsvej og Ringstedvej . Politiet kunne klokken 22.07 anholde den 27-årige mand og kunne bl.a. sigte ham for at køre for hurtigt, køre venstre om helleanlæg, over for rødt og brugstyveri af bilen . Manden blev narkotestet ved anholdelsen, og denne viste, at han var påvirket af bl.a. amfetamin og hash. Den 27-årige blev taget med på politigården i Slagelse, hvor han fik taget en blodprøve og blev afhørt.

SORØ: Anholdt i stjålet bil
En politipatrulje, der torsdag aften kørte på Industrivej i Sorø, ville klokken 20.40 tjekke en Opel Corsa, som holdt parkeret på stedet. Føreren af Opelen fik dog pludselig travlt, da han så politiet og accelererede kraftigt væk fra stedet. Politiet fulgte efter ad flere veje og gennem flere rundkørsler, hvor Opelen kørte den forkerte vej rundt. Først på Rylevænget blev Opelen standset, og føreren forsøgte at stikke af. Han kom dog ikke langt, men blev løbet op af en betjent. Føreren var en 25-årig mand fra Sorø, og han blev anholdt klokken 20.47 og sigtet for en lang række færdselsforseelser. Det viste sig, at den bil, han kørte i, var stjålet fra en adresse i Sorø og ikke var indregistreret. Den 25-årige blev taget med til politistationen i Slagelse og afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 1.20.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Sorø Stenstrupvej Hus Mandag kl. 9.15 – 16.10 Lamper, Georg Jensen vægure, Samsung Galaxy Note mobiltelefon, tv, smykker og parfumer
Sorø Rødengvej Landejendom Mandag kl. 7.30 – 16.20 Smykker. motorsav af mærket Stihl, skruemaskine af mærket Makita, luftnøglesæt, to vinkelslibere af mærket Bosch
Sorø Vindelbro Hus Tirsdag klokken 8-15 Nøgler, smykker, spiritus og gave med salatsæt
Sorø Holbergsvej Værelse Mandag klokken 15 – tirsdag klokken 7.30 Høreværn og gummihandsker
Dianalund Grønningen Hus Torsdag klokkne 8.15-11.30 Kontanter

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Ruds Vedby Slagelsevej Søndag klokken 10.50 – 11.05 Selekontrol: 16 biler standset – ingen sager

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Stenlille Sorøvej Klokken 11-16.50 ATK 2125 61 60 km/t 96 km/t Fem klip