Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2021/10/18 til 2021/10/26.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

SORØ: Men hash og skunk i bilen
I forbindelse med en almindelig patruljering opdagede et par betjente fredag klokken 16.05 en bil, der holdt parkeret på Feldskovvej i Sorø et stykke inde i skoven. I bilen sad tre unge mænd på 19, 17 og 15 år – alle fra lokalområdet. Der lugtede umiskendeligt af hash i bilen, og ved en nærmere undersøgelse viste det sig, at den 15-årige og den 17-årige havde hhv. 19 gram hash og 13 gram skunk på sig. De blev begge sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

SORØ: Fingerfærdige tyve stjal telefon
Det lykkedes mandag formiddag for et par fingerfærdige tyve at stjæle en telefon fra en forretning i Storgade i Sorø. Omkring klokken 11.00 kom to udenlandske mænd ind forretningen, hvor de talte højlydt og delte en brochure om en klatrepark på disken. Da de tilsyneladende ikke rigtig havde noget egentligt ærinde på stedet, blev de gennet ud igen, men en medarbejder opdagede bagefter, at hendes telefon – som lå på disken – var forsvundet sammen med mændene. Tyvene beskrives som: A: Mand, østeuropæisk af udseende, 30-40 år, 170-175 cm høj. Han var almindelig af bygning, lys i huden og hade sort, kort hår og kort skæg. Han havde en orange/gul jakke på og blå cowboybukser. B: Mand, østeuropæisk af udseende, 30-40 år, 170-175 cm høj. Han var almindelig af bygning, lys i huden og havde kort, sort hår. Han havde en tatovering på venstre hånd, hvor der stod “Familie“, og havde lyseblåt sportstøj på. Efter tyveriet kørte gerningsmændene fra stedet i en mørk stationcar, muligvis en Audi A4 med udenlandske nummerplader. Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.SC: 1900-75574-00025-21

SORØ: To klip til samme mand
Ved en hastighedskontrol med laser på Sorøvej i Sorø lørdag kom en 55-årig mand fra Sorø kørende med 118 km/t i en 80 km/t sone. Det udløste et klip i kørekortet. Da manden kørte fra stedet, accelererede han så kraftigt op, at han fik et klip mere i kørekortet. 

NYRUP: Kvinde kørte sin bil ud over perronkanten
En stærkt spirituspåvirket kvinde fulgte blindt sin GPS, da hun lørdag 05.32 kørte på Banevej i Nyrup. Det resulterede i, at hun kørte ud over perronkanten og ned på banelegemet. Kvinden blev efter uheldet siddende i sin bil og drak videre. Hun blev sigtet for spirituskørsel. 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Sorø Lørdag klokken 1.30-3.30 20 biler blev standset og kontrolleret: Ingen sager
Sorø Nordmarksvej Onsdag klokken 11.40-13.30 Ingen sager
Sorø Torsdag klokken 1.00-2.10 Der blev afsløret en narkobilist, som ikke havde førerret, og han kørte i en uindregistreret bil uden forsikring. Desuden havde han slagvåben med i bilen, og da han flere gange tidligere var blevet sigtet for kørsel uden førerret, blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet
Sorø Sorøvej Lørdag 20.15-21.15 2 klip på samme person – se omtale
Sorø Sorøvej Søndag 18.00-19.00 1 klip for hastighed

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Sorø Alleen, der er en skolevej Mandag klokken 10.13-13.30 868 1 50 km/t 64 km/t
Sorø Vestmotorvejen Mandag klokken 10.11-16.22 7786 41 130 km/t 163 km/t
Nyrup Merløseveje Torsdag klokken 16.37-19.20 236 17 70 km/t 101 km/t To klip
Nyrup Nyrupvej Torsdag klokken 14.08-16.15 33 2 50 km/t 57 km/t
Dianalund Skellebjergvej Onsdag klokken 13.44-16.15 300 2 70 km/t 81 km/t
Dianalund Sorøvej Onsdag klokken 16.33-19.30 316 4 80 km/t 95 km/t
Sorø Slagelsevej Tirsdag klokken 9.52-11.45 300
Fjenneslev Ringstedvej Tirsdag klokken 5.32-9.30 394 11 60 km/t 93 km/t Et klip
Sorø Skælskørvej Mandag klokken 13.21-16.30 138 15 50 km/t 76 km/t Tre klip
Sorø Slagelsevej Lørdag 17.53-19.30 141 0 60    
Sorø Parnasvej Søndag 1542-19.40 255 2 80 113 1 klip
Dianalund Dianalundvej Fredag 15.58-18.18 89 3 60 75  
Dianalund Ventemøllevej Fredag 18.47-21.30 41 0 50