Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet fra tirsdag 28. august til torsdag 6. september.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

SPRITBILISTER
Mandag klokken 10.21 fik politiet en anmeldelse om en bil, der holdt med motoren i gang på Skellebjergvej i Dianalund. Føreren var en 29-årig mand fra Nysted, hvis kørekort viste sig at være inddraget, og desuden virkede den 29-årige påvirket af stoffer. Da politibetjentene undersøge bilen, blev der fundet 3,1 gram kokain, 12,9 gram hash og en digitalvægt, og den 29-årige blev herefter anholdt og sigtet for kørsel uden førerret, kørsel i påvirket tilstand og for salg af euforiserende stoffer.

HÆNDELSER
SORØ: På lur efter larmende knallerter
Lørdag klokken 18.22 fik politiet en anmeldelse om, at der blev kørt knallertræs ved en børnehave på Pilevænget i Sorø. En politipatrulje fik kontakt med to mænd, der kørte på en lille motorcykel. Føreren – en 29-årig mand fra Sorø – havde ikke noget kørekort, og desuden var motorcyklen hverken indregistreret eller forsikring. Derfor blev den 29-årige sigtet for kørsel i frakendelsestiden og for at køre på en motorcykel uden forsikring eller nummerplade.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Sorø Volden Hus Tirsdag klokken 00.34 Ikke stjålet noget
Sorø Vestergade Lejlighed Tirsdag midnat – torsdag klokken 11 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Stenlille Hovedgaden Lejlighed Lørdag klokken 15.30 – søndag klokken 2 Smykker
Sorø Bjernedevej Hus Søndag klokken 17 – mandag klokken 8.30 Ikke umiddelbart stjålet noget

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Sorø Holbækvej Klokken 7.40-12.40 ATK 656 59 40 km/t 67 km/t Otte klip
Sorø Skælskørvej Klokken 7.45-12.45 ATK 140 11 50 km/t 75 km/t Et klip
Fjenneslev Alstedvej Kl. 7.50 – 9.50 ATK – bestilt færdselskontrol 17 1 40 km/t 50 km/t
Fjenneslev Ringstedvej Klokken 14.45-19.45 ATK 893 23 60 km/t 106 km/t To klip og en betinget frakendelse