Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet fra den 13. november til den 21. november 2017. 

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

HÆNDELSER
SORØ: Påvirket bilist havde hash
Ved en rutinekontrol standsede politiet mandag klokken 21.40 en 28-årig mand fra Slagelse på Slagelsevej i Sorø. En narkometertest gav udslag for cannabis, og den 28-årige blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Politibetjentene fandt 18,96 gram hash på den 28-årige, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Med i bilen var også en 26-årig mand fra Slagelse, og da der blev fundet yderligere 33,86 gram pot i bilen, blev han sammen med føreren også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

DIANALUND: Anholdt efter butikstyveri i Matas
Onsdag klokken 13.46 fik politiet en anmeldelse fra Matas på Torvet i Dianalund, hvor der netop havde været et lige rigelig kækt butikstyveri. En kvindelig “kunde” havde stjålet nogle makeupprodukter til små 400 kroner, og et øjeblik efter stak hun hovedet ind i forretningen og råbte “tak for de gratis varer”. Politiet fandt kort efter frem til en bil, der holdt i nærheden, og hvor der netop lå varer fra Matas i. Da en kvinde returnerede til bilen, blev hun anholdt og sigtet for butikstyveri. Der er tale om en 23-årig kvinde fra København, som blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor hun blev afhørt, inden hun blev løsladt igen klokken 16.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Dianalund Enghaven Hus Mandag kl. 18 – 22 Smykker
Dianalund Solparken Hus Mandag kl. 15 – 23.15 Træfigurer og en mobiltelefon
Sorø Agervænget Hus Fredag kl. 16.45 – 22.24 Umiddelbart intet stjålet
Sorø Finlandsvej,Dianalund Hus Mandag kl. 11 – søndag kl. 16.45 Sølvtøj, smykker, kontanter
Sorø Frihedsvej Hus Mandag 16.30 – Fredag 11.30 Smykker, sølvbestik
Sorø Peder Madsens Vej,Ruds-Vedby Hus Fredag kl. 23 – lørdag kl. 9 Ikke umiddelbart stjålet noget
Sorø Præstelodden Hus Torsdag klokken 19 – fredag kl. 11.45 Ikke opgjort, hvad der er stjålet
Præstelodden Hus Trosdag kl. 15 – fredag kl. 13.15 Sølvtøj og muligvis smykker
Sorø Slettebjergvej,Stenlille Hus Fredag kl. 07.45 – lørdag kl. 15.19 Ikke umiddelbart stjålet noget
Sorø Tøjhusvej Hus Lørdag kl. 14 – 19.12 Ikke umiddelbart stjålet noget
Sorø Absalonsgade Hus Onsdag klokken 3.40 Ikke gjort op om der er stjålet noget
Sorø Lindebjærgvej Hus Tirsdag klokken 13.30 Ikke umiddelbart stjålet noget
Sorø Pedersborg Torv Hus Tirsdag klokken 10-20 Smykker, kontanter og personlige papirer