Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 24. april til 11. maj 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

STENLILLE: 31-årig sigtet for bedrageri
Onsdag aften blev politiet kaldt til SuperBrugsen i Stenlille, hvor en mand netop havde forsøgt at afhente en postpakke. Det er naturligvis ikke ulovligt, men når man legitimerer sig med et stjålet dankort, og pakken i øvrigt er adresseret til en anden, er det en anden sag. Her var der umiddelbart tale om, at en 68-årig mand fra Stenlille, der for et stykke tid siden fik stjålet sin pung med diverse kort i, pludselig opdagede, at han havde købt flere telefoner – hvilket han på ingen måde havde. En 31-årig mand fra Valby mødte op i forretningen, fremlagde den 68-åriges dankort og en underskrevet fuldmagt og ønskede pakken udleveret. Imidlertid var forretningen blevet varskoet om, at der nok var lusk med i foretagendet, og personalet tilbageholdt den 31-årige, indtil politiet ankom. Den 31-årige blev anholdt klokken 20.25 og sigtet for dokumentfalsk og bedrageri, og han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han nu skal afhøres nærmere.

STENLILLE: Flere politipatruljer til stede for at sikre natteroen
Natten til søndag fik politiet en anmeldelse om, at der var uro ved et værtshus i Hovedgaden i Stenlille. Flere personer skulle være kommet i klammeri, og da politiet ankom kort efter var der da også en gæst, som havde nogle skrammer i ansigtet. Flere politipatruljer blev sendt til Stenlille for at sikre, at der var nattero, men der var ingen, der kunne – eller ville – forklare til politiet, hvad der reelt var foregået.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Sorø Birkelyvej, Lorup Hus Mandag klokken 7.30-16.55 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Sorø Parnasvej Hus Tirsdag klokken 7.30-13.25 Sparegris med kontanter, smykker og møntsamling
Sorø Holbækvej Hus Fredag klokken 8-13.20 Canon kamera, iPad, MacBook og kontanter
Sorø Søskovvej Hus Torsdag klokken 15-22 Ikke umiddelbart stjålet noget

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Sorø Apotekervej Klokken 23.45-0.40 30 køretøjer blev screenet – en blev sigtet for at køre bil uden kørekort
Dianalund Dr. Sells Vej Lørdag klokken 16.34 – 16.54 MÅLRETTET FÆRDSELSKONTROL mobiler og sele: 50 køretøjer screenet, 35 kontrolleret: 1 sigtet for at køre uden sele
Dianalund Søndag klokken 16.00 – 17.30 MÅLRETTET FÆRDSELSKONTROL mobiler og sele: 50 køretøjer screenet, 5 kontrolleret: 1 sigtet for at køre uden sele

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Stenlille Sorøvej Klokken 14.00 – 20.15 ATK 2.295 70 60 km/t 95 km/t 11 klip
Fjenneslev Ringstedvej Klokken 5.55-9.40 ATK – bestilt færdselskontrol 639 7 60 km/t 81 km/t
Fjenneslev Ringstedvej Klokken 10.55-12.30 ATK 159 1 80 km/t 94 km/t
Stenlille Sorøvej Klokken 6.45-11.28 ATK 1740 60 60 km/t 93 km/t Fire klip
Stenlille Sorøvej Fredag klokken 14.30 – 20.15 ATK 1912 104 60 km/t 112 km/t 10 klip og en betinget frakendelse