Pedersborg Gymnastik- & Idrætsforenings afdeling for gymnastik & fitness er sammen med tre andre foreninger indstillet som 2019s forening i GYMDanmark.

GYMDanmark er et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund og har eksisteret i 120 år, og er i dag et af de største specialforbund i Danmark.

I indstillingerne til nomineringen lægges der vægt på:

Foto: PGI
I nomineringerne tages der udgangspunkt i, at foreningen gør en positiv forskel i gymnastik-Danmark. Årets Forening forventes i sit daglige arbejde at understøtte forbundets vision og målsætninger herunder at tilbyde medlemmerne et bredt udvalg af aktiviteter (gymnastik arter).

Der lægges vægt på, at Årets Forening er aktiv som deltager/medspiller på kurser og uddannelser i GymDanmark og bl.a. udviser en fleksibel indstilling til udlån af lokaliteter, redskaber m.v. i forbindelse med gennemførsel af kurser og arrangementer.

Foreningsmiljøet i Årets Forening er er kendetegnet ved at være velfungerede og udviklingsorienteret og foreningen forventes at arbejde målrettet med såvel bredde- som konkurrencetilbud.

Prisen har en værdi af kr. 10.000,- og uddeles på GYMDanmarks årsmøde den 26. oktober.

De tre andre foreninger PGI er nomineret sammen med er: Lyngby Gentofte Gymnastik, Gellerup Sdr. G & I og Bellinge Gymnasterne.

Så nu ventes der naturligvis spændt på i PGI, at det bliver d. 26. oktober.