Sorø Bueskyttelaugs ungdomsskytter deltog i weekenden med tolv skytter i Sjællandsmesterskaberne i Køge.

Der var igen stor medaljehøst til Sorø Bueskyttelaugs unge skytter, som løb med syv individuelle guldmedaljer, tre individuelle sølvmedaljer, en individuel bronze medalje samt en guld- og bronzemedalje i holdskydning. Medaljerne blev vundet i skydning med langbue, barbue og compoundbue.

Guldmedaljer og dermed Sjællandsmestre blev Gry Wedervang, Emil G Petersen, Rune G. Nielsen, Andreas S. Gaabel, Katja R. Møller, Thor G. Petersen og Mathias Larsen.

Sølvmedaljer gik til Peter Eisvang, Nicolai Almskou-Dahlgaard og Jakob Jensen. En flot bronzemedalje gik til Philip Frydkær

I holdskydningen fik micro barbue holdet bestående af Gry Wedervang, Emil G Petersen og Nicolai Almskou-Dahlgaard guldmedalje. Compound holdet bestående af Katja R. Møller, Thor G. Petersen og Dennis Frydkær fik bronzemedalje.

Sorø Bueskyttelaug mærker en stadig stigende interesse fra midtsjællands unge for skydning med bue og pil. Rigtig mange unge har sammen med deres forældre fundet vej til Sorø Bueskyttelaugs træningsbane på Grønningen, hvor der trænes onsdage 19-21 og søndage 10-12.

Da Sorø Bueskyttelaug ønsker at fastholde den store aktivitet blandt klubbens unge på både det sociale og konkurrencemæssige niveau har man i sæsonen 2012 valgt at oprettet et decideret ungdomsudvalg med både forældre, træner og bestyrelsesrepræsentation. På nuværende tidspunkt afholdes der udover den almindelige træning også grillaftner, overnatningsweekender, sommerlejr udflugter og meget mere. Ungdomsudvalget har en masse andre spændende ideer i ærmet til aktiviteter med bueskydning som det centrale.

Bueskydning i Sorø Bueskyttelaug er en spændende idræt og interesse som hele familien kan samles om ung som ældre, kvinde som mand.

Ungdomsskytterne fra Sorø Bueskyttelaug