Af Bo Mouritzen
Den tredje økonomiske redegørelse må vække bekymring hos det politiske flertal, især fordi det der foregår desværre er helt uden styring og retning, for det mest centrale er, at det forventede driftsforbrug fortsætter med at stige, uden der ligger anden strategi for hvordan der skal rettes op på økonomien.
Det eneste fremlagte forslag er et urimeligt tåbeligt tiltag, om noget der kaldes et kvalificeret indkøbs- og ansættelsesstop. Som siden er ”nedgraderet” til et fuldt ansættelses- og indkøbsstop.
Den elendige tilgang suppleres med en fortsættelse af ”Projekt håbløs”, hvor løsningen er dispensationer for alle former for byggeregler og accept af at håndværkere for eksempel ”kommer til” at vælte et historisk pæretræ. For igen skal økonomien reddes ved at bygge Frederiksberg delen endnu mere til, mens resten af kommunen syltes, og igen uden at sikre at infrastrukturen er på plads til at modtage flere borgere.
Fugle på taget skal finansiere fremtidens velfærd. Strategien er tilsyneladende ”Det har ikke virket hidtil så det prøver vi igen”. Så snart dukker der planer op med byggeri på sportspladsen og mellem Frederiksberg og Lynge, alt sammen efter fra tue til tue-princippet, ud ad vinduet røg udviklingsplaner og andre ideer.
Det hele er til salg for kortsigtede gevinst er, der ikke løser noget som helst. Men når krybben er tom, skal der findes midler, også selv om det presser økonomien senere.
Problemet er stigende driftsudgifter, hvilket trods alt skal finansieres, men i mangel på reelle ideer her har flertallet valgt at grave dybt i kassen og bruge af en kommunal likviditet, der allerede er under pres, uden at der investeres i strukturelle ændringer, så udgifterne dækkes alene på kort sigt.
For at lette presset på likviditeten har flertallet valgt at skyde langt de fleste anlægsopgaver til 2027. Det gælder for eksempel Energipuljen, anden etape af modernisering af Holbergskolen, anlægsudgifter i forbindelse med opførelsen af det nye plejecenter samt renovering af kunstgræsbanerne.
Det reducerer jo trækket på likvider i 2026, men så skal pengene findes i 2027, og skal vi tro på administrationen, så er det forbundet med en stor usikkerhed. Krige mv. gør at der er en risiko for stigende byggeudgifter, en risiko ikke er indregnet i den seneste anlægsopfølgning. Så der tisses i bukserne i håb om varmt vejr næste år.
Til gengæld er der råd til at bruge millioner på terrorsikring af Sorø Torv. Men det er jo en prioritering.
Problemet er en forventning om et kassetræk i 2026 på 55,4 mio. kr. Det er så 31,6 mio. kr. over det, der oprindeligt var budgetteret. Her er det mørkeblå flertals løsningsmodel for økonomien i Sorø Kommune er at tømme den økonomiske reserve, uden at forrykke den negative balance mellem udgifter og indtægter. Der bruges stadig mere end, der tjenes og der er intet der tyder på at det ændrer sig de kommende år.
Grundproblemet er at der overhovedet ikke tænkes i strukturelle forandringer, men alene i kortsigtede besparelser som det ”kvalificerede indkøbs- og ansættelsesstop” som jo kun er en lappeløsning og ikke er noget permanent. Men grønthøstermetoden ændrer ikke på et underskud på driften 32,4 mio. kr. eller en forventet overskridelse af servicerammen på 48,6 mio. kr.
At skubbe udgifterne ændrer heller ikke på at Sorø kommunes likviditet allerede nu er i minus flere måneder af året, derfor er der også indlagt 1 million til ekstra udgifter til renter. Men det rejser et reelt spørgsmål om Sorø Kommunes økonomiske handlefrihed er så lille, at selv rimeligt små uforudsete udgifter kan skabe behov for nye besparelser eller at der igen skal tages penge op af kassen.
Udviklingen fra anden økonomiske redegørelse til tredje økonomiske redegørelse, viser blot at det borgerlige flertal fylder hullet op med jord, der graves op andre steder. Budgettet er forhøjet med 25,1 million kroner, der er taget af kassen. Der er samtidigt et stigende forbrug på 8,0 millioner, der vidner om at det ikke er lykkedes at nedbringe driftsudgifterne ved hjælp af de diffuse og retningsløse nedskæringer, uanset om de kaldes kvalificerede. Så lige nu er der kun et sted at hente finansieringen, det er ved nye bevillinger fra kassen.
Alene i forbindelse med tredje økonomiske redegørelse ønsker flertallet, at kassen samlet skal finansiere 20 millioner i tillægsbevillinger, hvor de 17 millioner på driften især skal finansiere udgifter på børne- og ældreområdet. At flertallet vælger at dække løbende udgifter med træk fra kassen, bliver et seriøst problem, hvis udgifterne også fortsætter ind i 2027, for kassetrækker gælder alene 2026.
Og her er problemet at flertallet ikke har brugt de 20 millioner på at lave de nødvendige strukturelle ændringer på børne og unge området, samt at der ikke er udsigt til, at de store udgifter til køb af plejeboligpladser ikke holder op, før der er bygget et nyt plejecenter. Det er samtidigt områder, hvor det er svært at vende skude, fordi udgifterne oftest er flerårige.
Et sidste spørgsmål det er svært at få svar på i den økonomiske redegørelse er, om de 15 millioner der skal betales for overtidsarbejde til deltidsansatte, er indregnet i driftsforbruget eller om det skal lægges oven i det minus der er på driften og dermed øger underskuddet i forhold til servicerammen?






















