Vel vidende at vi muligvis bliver ramt af yderligere coronarestriktioner i den kommende tid, har Sorø Erhverv alligevel valgt at sætte en række arrangementer i kalenderen til januar.

Tiden må så vise om de lader sig gennemføre…

10. januar kl. 17.30-20.30
Nytårskur for virksomheder
Vi glæder os til igen at kunne invitere alle vores virksomheder til den årlige nytårskur, der sidste gang var aflyst grundet coronarestriktioner. Reservér derfor allerede nu aftenen den 10. januar 2022! Program og invitation følger snarest.

14. januar kl. 9.00-11.00
Informationsmøde om kompetenceudviklingsforløbet Kom-Løft-Sjælland
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) tilbyder i samarbejde med Sorø Erhverv og en række andre lokale erhvervsservices et skræddersyet udviklingsforløb til små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland til en værdi a 60.000 kr. Sorø har mulighed for at få 10 virksomheder med! Målgruppen er virksomheder inden for produktion, proces, industri, transport og logistik samt specialiserede virksomheder inden for byggeri/anlæg. Til informationsmødet kan du høre mere om deltagelse i projektet.

Du kan læse mere om projektet og informationsmødet i invitationen her: https://soroe.dk/media/2685847/Invitation-KLS-informoede.pdf

19. januar kl. 9.30-10.30
Dialogmøde mellem erhvervsliv og skolerne
Den 19. januar 2022 holder vi for første gang længe dialogmøde, hvor både lokale erhvervsfolk samt skoleledere samt lærere er inviteret. På mødet vil der blive gjort status over skole-virksomhedssamarbejdet samt være tid til at få lavet konkrete aftaler.

Du kan læse mere i invitationen her:
https://soroe.dk/media/2686052/Invitation-dialogmoede.pdf

Foto: ABW