Der er godt nyt hos Sydvestsjællands Kloakservice, som i disse dage fejrer ankomsten af deres spritnye slamsuger. Bilen er bygget hos ROLBA i Sverige og er i færd med klargøring og indregistrering hos Scania i Sorø, før den sættes i drift i lokalområdet.
Caspar og Kristian var på besøg hos ROLBA for at få en grundig gennemgang af bilens mange funktioner og avancerede udstyr. Ifølge virksomheden er der ingen tvivl om, at den nye slamsuger bliver et stort løft for både medarbejdere og kunder.
Sydvestsjællands Kloakservice glæder sig meget til at præsentere bilen, når den er helt klargjort og klar til brug – og lover, at der kommer mere information, så snart den ruller ud på vejene.
Følg Sydvestsjællands Kloakservice på Facebook




























