Frivilligcenter Sorø er glade for at kunne meddele, at indendørs frivillige sociale aktiviteter i Sorø Kommune nu må genåbne, og lokalerne er næsten alle klar til brug.

Nogle lokaler kan dog endnu ikke tages i brug:
– Skolernes lokaler
– Hal 1 i Frederiksberg Hallen
– Hal 2 i Sorø Hallen
– Hal 2 i Stenlille Hallen
Hvis I plejede at bruge nogle af disse lokaler, må I til at begynde med prøve at låne et andet lokale, fx i et af kulturhusene. Frivilligcenter Sorø hjælper jer gerne med at finde ud af, hvad der kan lade sig gøre.

Retningslinierne skal selvfølgelig overholdes:
– Max 25 personer må samles indendørs (udendørs er det nu max 75 personer)
– Afstand: mindst 1 m og helst 2 m, dvs. 2-4 m2 pr person
– Brug mundbind når I bevæger jer rundt, og hold hænderne rene
– Medbring gyldigt coronapas eller lignende (undtagelse: børn under 15 år)

Foreløbig er den enkelte ansvarlig, og I kan udelade kontrol af coronapas.
– Lav klare aftaler: hvem sørger for mundbind, sprit mv. (det kan godt være den enkelte) og hvem rengør berøringsflader/udstyr mellem aktiviteter/brugere
– Følg i øvrigt Sundhedsstyrelsens råd om at undgå/begrænse fysisk kontakt, hoste/nyse i ærmet, lufte ud, blive hjemme ved sygdom/symptomer mv.

Frivilligcenter Sorø henviser til Sorø Kommunes pjece med retningslinjer for brug af kommunens lokaler under corona.

Frivilligcentret er også åbent igen

Har I brug for hjælp eller råd til at genstarte aktiviteter, eller til andre frivillig-udfordringer, så er det igen muligt at møde op i Frivilligcentret.

Retningslinier
– Alle møder skal aftales forud, og vi skal osse helst have besked på forhånd hvis I kommer i den faste åbningstid om torsdagen kl. 13-15
– Kun ophold i Frivilligcentrets lokale: gå direkte op til os ved ankomst, og gå direkte ned og ud af huset når I forlader os igen
– Mundbind og håndsprit når I bevæger jer rundt: dvs. når I ankommer, når I tager afsted igen, ved toiletbesøg mv.
– Afstand: 1-2 m, og max 25 personer i Frivilligcentrets lokale
– Medbring gyldigt coronapas eller lignende

Aftal et møde med Frivilligcenter Sorø her på info@frivilligcenter-soroe.dk eller tlf.: 29417092

Foto: ABW