Efteråret er over os. Kulden kommer krybende og morgnerne er blevet kolde. Den korte sommer kom og gik, høsten er ved at være i hus, og årets sidste høstgudstjeneste fejres i Tersløse kirke på søndag d. 5/10 kl. 11.00. Det bliver en festlig dag med høstmarked i sognegården efter gudstjenesten. De samler denne dag ind til folkekirkens nødhjælp samt deres egne menighedspleje, og alle er meget velkomne til at komme med ting til loppemarked og/eller til auktionen.
Allerede onsdagen efter, d. 8/10 kl. 19.30 har de en sogneaften, der denne gang er i Tersløse kirke, hvor Ingemannstrioen vil synge og fortælle om Ingemanns liv, digterunivers og samtid. Der vil være kaffe/kage i sognegården bagefter. Arrangementet er gratis men kaffe/kage koster 25,-
Spil dansk
Oktober er også spil dansk uge. Spil dansk ugen ligger altid i uge 44, og Dianalund kirker har en masse forskelligt på programmet.
Tirsdag d. 28/10 Kl. 19.30 fyldes Tersløse kirke af smuk musik når klarinettist Jens Vrå og pianist Mette Christensen byder publikum ind i et stemningsfuldt univers af danske fantasistykker.
Onsdagen d. 29/10 kl. 19.30 inviterer koret “Livstræet”, med Irma Oddgaard som korleder, ind til fællessang i Tersløse sognegård.
Om torsdagen markerer børne- og ungdomskoret 150 året for H.C. Andersens død og 160 året for Carl Nielsens fødsel. Det sker med en koncert i Skellebjerg kirke torsdag d. 30/10 kl. 17.00. Akkompagneret af Malene Thastum og under ledelse af Lea Daescu.
Fredag d. 31/10 kl. 9.00 er der morgensang i Niløse kirke, med kirkeensemblet. Efter morgensangen serveres der morgenkaffe i våbenhuset
Allehelgen
Når vi bevæger os ind i november er det tid til allehelgen. Det starter med en allehelgens-gudstjeneste i Skellebjerg kirke søndag d. 2/11 kl. 10.30, hvor der vil være stemningsfuld musik og navneoplæsninger. Om aftenen har de 2 liturgiske gudstjenester, med musik, sang og læsninger. Her medvirker Erika Tani med sit smukke obo spil. Det er d. 2/11 Kl. 17.00 i Tersløse kirke og Kl. 19.00 i Niløse.
Derudover har de deres sædvanlige arrangementer som tirsdagscafé, hverdags pilgrimsvandring, strikkecafé og middag på tværs. Se mere i kalenderen herunder:



























