Kære børn – kom og mød Otto er et Næsehorn til Sorø Byløb 24. maj
Til Sorø Byløb 24. maj 2025 vil der være en særlig ny deltager til opvarmning og til at modtage børnene, når de løber over stregen. Selvfølgelig står præsidenten for Sorø Rotary Klub Torben Nøhr med sin præsidentkæde klar til sammen med Margit Nielsen, Rotary at give den flotte medalje, men i år vil Otto er et Næsehorn også være klar til at give High five, kram og mulighed for at tage billeder sammen med ham.
Støt Sorø Byløb og dermed Sorø Rotary klubs muligheder for at dele overskuddet ud til velgørende formål i lokalområdet ved at gå Walk & Talk ruten sammen med familie, kollegaer og venner.
Ud over at være et lokalt arrangement, der giver liv og aktivitet i Sorø kan arrangementet også være en forlængelse af arrangementer for fællesskabet i familien, i firmaet, blandt forældre i børnehaven eller skolens elever. Løbsleder Margit Nielsen fortæller, at firmaer og familier kan deltage, og hun påpeger, at der er en smuk Walk & Talk, som kan nydes i eget tempo, og derfor kan alle være med i fællesskabet.
Ruten passerer en række af Sorø Kulturelle og historiske perler. Der udleveres kulturguide med kort, og du må gerne gå med trækvogn, barnevogn eller måske kan det være hundens daglige luftetur.
Se rutekort og tilmeld jer her på www.soro-bylob.dk
