På Storgade i Sorø finder du den hyggelige Kaffebar, som byder på meget mere end kaffe. Foruden et skønt udvalg af te, kaffe og retromøbler, finder du også et stort udvalg af øl, gin, lykkeposer m.m.

Hvad enten du er til specialkaffe, eksklusiv te eller delikatesser til den søde tand, går du ikke forgæves hos Kaffebar.

Baren er også indrettet med en forkærlighed for retrofund fra midten af det 20. århundrede. Og skulle du forelske dig i den stol, du sidder i, lampen i loftet eller nogle af de skønne stentøjsvaser, kan du heldigvis købe det hele med hjem. Alt i kaffebaren er som udgangspunkt til salg.

Du kan også tage et kig ind i baglokalet, hvor du finder Brugtbars blanding af håndplukkede loppefund, istandsatte møbler og fine og finurlige nips i et altid lækkert miks.

Dit Sorøs fotograf, Anne Beth Witte, var forbi Kaffebar for nyligt, hvor hun tog disse fine billeder af lidt af udvalget.