Der var gode muligheder for at gøre et godt loppefund i Sorø søndag den 14. september. Livstilsbutikkerne La Maison og Brocante by Susanne holdt åben hus og have med loppemarked, og Dit Sorø var forbi med kameraet.

Sommermarkedet hos La Maison på Johnstrupvej var rykket et par uger frem. Desværre forpurrede septemberregnen mulighederne for at nyde kaffe og kage i Mariannes hyggelige have. Men i butikken og pavillonerne kunne kunderne i ro og mag kigge på varerne. Der blev solgt vintage tøj, sko og tasker – brugte mærkevarer af høj kvalitet. Der var nyheder og smagsprøver fra den franske kok Nicholas Vahé.

Nåede du ikke sensommermarkedet, holder La Maison julestue den 9. november. Mellem markeder holder Marianne åbent torsdag og fredag kl. 12-17 og lørdag kl. 10-13 eller efter aftale på tlf. 26 81 03 55.

Det årlige livsstilsmarked hos Brocante by Susanne på Peter Damsvej var en guldgrube for fransk antik og industrial vintage. De mange besøgende kunne bl.a. finde stauder, krukker, skulpturer, ikoner, sifoner, metalskilte og møbler til hus og have. Her var også eksklusive loppefund og mulighed for at slappe lidt af i cafeen.

Brocante by Susanne holder åbent efter aftale på tlf. 26 21 57 86.