Den nystartede Venneforening på Holbergcentret afholder for første gang loppemarked. På Holbergcentret dækkes der op med alverdens effekter – vi har møbler, nips, legetøj, bøger, tøj og mange andre kuriositeter. Kom og gør en god handel, hvor du samtidig støtter venneforeningen, der samler penge ind til gavn for beboerne på Holbergcentret. Alt overskud går direkte til beboernes aktiviteter.

Udover ”lopper” sælger vi kaffe/te og dejlige hjemmebagte kager. Vil du købe kage eller småkager med hjem, er dette også muligt. Vi sælger også pølser og sodavand, når sulten og tørsten melder sig.

Vores frivillige talentfulde hold af unge gymnasieelever fra Sorø Akademi kommer og underholder med musik og sang i haven.

Du har også muligheder for at støtte en god sag, da der sælges medlemskort til Venneforeningen “Holbergcentrets venner” – dette koster 100 kr. om året.

Loppemarkedet foregår lørdag den 16. juni 2012 kl. 11-15 på Holbergcentret (haven), Holbergsvej 18 i Sorø. Hvis vejrguderne ikke er med os, rykker vi alt indefor på fællesarealerne. Vi afholder aktion over de bedste effekter kl. 12.

Find nips til sættekassen