Tirsdag den 29. april 2014 arrangerer Sorø Grundejerforening et temamøde om den komplicerede lejelov. Advokat Lars Langkjær er en af landets største specialister i lejeret og vil i Sorø Kultur- og Fritidscenter fortælle om lejelovens historie og hvorfor den er blevet så kompleks, som den er i dag.

Mange ældre lejere, der ikke længere har store pladsbehov, kan grundet lejeloven ikke flytte til en mindre bolig, fordi de så paradoksalt vil komme til at sidde dyrere i det. Samtidig er lejere så gunstigt stillet juridisk, at mange ejere simpelthen ikke tør leje deres ubrugte boliger ud. Derfor kan unge børnefamilier ikke finde en lejebolig, de kan være i, og derfor kan det være svært at finde en midlertidig bolig grundet jobskifte, skilsmisse og lignende.

Alle er velkomne til mødet – tilmelding til formand for Sorø Grundejerforening Mogens Pihl på pihl@danagraf.dk

Plads nok
Plads nok