Af Anja Al-Erhayem
Leif og Merete har holdt sammen i snart 72 år: Vi lever med fuld power
De mødtes til julebal i 1954. Nu nærmer de sig begge de 90, og der er stadig fuld fart på livet i Sorø. Dagene er fyldt med lange gåture, sang, venner og nye oplevelser. Den 3. oktober fylder Leif 89 år.
Forleden mødte jeg Leif Kledal, på min tur rundt om Sorø Sø. Han kom imod mig i højt tempo og med armene bredt ud til et kæmpe kram.
Det er meget Leif.
Leif er et menneske, man sjældent møder uden godt humør. Og da han den 3. oktober fylder 89 år, fik mødet mig til at tænke, at flere skulle lære Leif og Merete at kende.
For der er fart over feltet hos parret i Søgade. Lange gåture, kor, sang, bridge, foredrag, venner, nye bekendtskaber og hvad der ellers kan klemmes ind i kalenderen.
Faktisk så meget, at selv jeg, den unge i 50’erne, bliver en smule stakåndet.
Leif og Merete kom til Sorø i 2002, fordi deres datter bor her. I dag bor de tæt på næsten alt det, de holder af: Torvet, Akademiet, butikkerne og ikke mindst søen.
– Byens størrelse er perfekt, siger Leif.
Merete fremhæver naturen, kulturen, vennerne og nærheden til det hele. Og så er der historien.
– Man mærker historiens vingesus i Sorø, siger Leif.
Lige en halvmaraton for at være sikker
De går tre-fire kilometer sammen stort set hver dag. En gang om ugen tager Leif den cirka ti kilometer lange tur rundt om Sorø Sø.
Et par gange om året går han rundt om alle tre søer. Det svarer cirka til en halvmaraton.
Hvorfor?
For at sikre sig, at han stadig kan.
Men det er ikke kun benene, der bliver holdt i gang.
Leif bader i søen, går til gymnastik, synger, komponerer og skriver. Mere end 500 sange er det blevet til gennem årene, blandt andet en Sorø Søvals. Han har skrevet om sit liv og lavet en fotobog med billeder fra Sorø.
Hver tirsdag bliver der skruet yderligere op for aktivitetsniveauet i huset i Søgade.
Her tropper 18 mænd op til korprøve med Ko-sakkerne, som har eksisteret i omkring 20 år. Leif dirigerer. Der bliver sunget, drukket en bitter og serveret kaffe, mens det går på omgang, hvem der medbringer blødt brød.
Koret har blandt andet sunget på plejehjem, biblioteker og Kongsgaarden. Leif synger desuden solo på Vesthhuset flere gange om året.
Merete har sit eget gamle fællesskab. En af hendes bridgeveninder kender hun helt tilbage fra gymnasiet, og de har spillet sammen i omkring 70 år. En gang om måneden kommer tre kvinder fra København til Sorø. Leif henter dem på stationen, og så står den på bridge og frokost.
Der sker noget hele tiden
Noget af det mest slående ved Leif og Merete er måske, at deres liv ikke kun handler om de mennesker og interesser, de allerede kender.
Der kommer stadig nye til.
– Det betyder, at man knytter venskaber og bekendtskaber. Der sker noget hele tiden, siger Merete.
De har blandt andet et foredrag om Edvard Munch i kalenderen. Den dag, jeg besøger dem, havde planen været seniorbiograf, hvis ikke jeg var kommet forbi med blok og spørgsmål.
Og selv om Leifs kulturelle hjemmebane måske ligger et stykke fra rapmusikken, troppede både han og Merete op, da min søn gav rapkoncert i byen.
De er nysgerrige.
Også på ting, Leif egentlig har besluttet sig for at være skeptisk overfor.
Blandt hans mange sange findes nemlig et vers om verdenssituationen med linjen:
– Intelligens er mindst hos dem, der bruger AI.
Det forhindrede ikke interviewet i at ende med, at jeg introducerede ham for AI på telefonen.
Det skulle selvfølgelig straks prøves.
Ti kys om dagen
Leif og Meretes fælles historie begyndte længe før Sorø.
Den 21. december 1954 var de begge gymnasieelever og til julebal på Øregård. Her mødte de hinanden. Den 1. januar 1961 blev de gift.
Når man har holdt sammen i snart 72 år, er det nærliggende at spørge, hvordan man gør.
Leif svarer prompte:
– Kærlighed. Jeg kan slet ikke leve uden. Og mindst ti kys om dagen.
Og når talen falder på kærlighed og de unge, er han ikke blevet mere tilbageholdende med alderen:
– Der er så meget fokus på sex, og sex er dejligt, men man skal helst opleve en bedre form for kærlighed end den, enhver gårdhane kan få.
For Leif handler kærlighed også om trofasthed, loyalitet og om at tage hensyn til den, man elsker. Nogle gange større hensyn end til sig selv.
For Merete er forklaringen lige så klar:
– Det er ikke noget, vi har kæmpet for. Det kan ikke være anderledes.
Når Leif skal beskrive hende, er han heller ikke i tvivl:
– Det typiske ved Merete er, at hun får det hele til at fungere. Det hele til at køre. Merete bakker op i helt utrolig grad.
Som seksårig cyklede Leif til Kalundborg under generalstrejken
Leif og Merete tilhører også en generation, der har oplevet en verden, som ligger meget langt fra den, deres børnebørn og oldebørn er vokset op i.
De kan begge huske Anden Verdenskrig. Leif husker en barndom uden appelsiner, bananer, chokolade og tyggegummi.
Og han husker sommeren 1944.
Leif var seks år, og familien skulle fra Charlottenlund på ferie i Kalundborg. Men efter henrettelsen af Hvidstengruppen udbrød generalstrejken, og togene stod stille.
Ferien skulle de imidlertid på.
Så familien cyklede.
Turen til Kalundborg tog to dage. Også for den seksårige Leif.
Historien får Merete til at konstatere:
– Man skal huske, at børn kan meget mere, end forældre tror, de kan.
Fuld power
På Leifs fødselsdag er de begge 89 år. Merete fylder 90 i januar.
De er udmærket klar over, at tiden ikke er uendelig.
Da jeg spørger, hvad de håber på, svarer Merete:
– Vi håber, vi holder sammen så længe som muligt. At vi ikke bliver for sølle.
Leif ønsker, at de kan blive sammen og beholde deres integritet.
– Være fornuftige oven i hovederne og have livsmod og livslyst.
Så siger han noget, der passer meget godt på både den seksårige, der cyklede til Kalundborg, og den snart 89-årige, der stadig går rundt om Sorøs tre søer for at sikre sig, at han kan:
– Man ved godt fra statistikken, at man ikke har langt igen. Men det kan man leve med med fuld power. Du ved, du skal dø, men det kan være i morgen eller om ti år. Det er ligegyldigt. Håbet er at beholde hinanden og leve, som vi har det nu.
Foto: Anja Al-Erhayem
