Af Michael Pihl, Folketingskandidat for Dansk Folkeparti på Sjælland
I årevis har vi hørt de samme løfter fra Christiansborg: Strammere udlændingepolitik. Alligevel må vi konstatere, at resultaterne udebliver. Forklaringen er velkendt. Ifølge eksperter – herunder asylretseksperten Peter Starup – kan Danmark ikke gennemføre reelle og gennemgribende stramninger, så længe vi er bundet af internationale konventioner, der f.eks. forhindrer udvisning af dømte kriminelle og sikrer retskrav på familiesammenføring.
Derfor er det afgørende at tale ærligt om, hvad en konsekvent udlændingepolitik kræver. Dansk Folkeparti har længe fastholdt, at et reelt kursskifte forudsætter et opgør med de konventioner, der begrænser Folketingets handlefrihed. Uden et sådant opgør fortsætter udviklingen – og Danmark bevæger sig mod tilstande, vi gennem flere år har set i Sverige.
Andre partier har imidlertid afvist denne kurs. Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne er imod forslag om at trække Danmark ud af konventionerne. I juni 2025 afviste Inger Støjberg idéen med henvisning til Danmarks forhold til Den Europæiske Union. På Danmarksdemokraternes årsmøde blev det dog antydet, at Danmark, måske, bør forlade Menneskerettighedskonventionen – dog kun hvis der ikke sker “markante ændringer” i den kommende valgperiode. Det er ikke et klart standpunkt. Det er en uklar og betinget formulering, som efterlader vælgerne uden vished.
I kontrast hertil står Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti Hvis Danmark skal føre en selvstændig og konsekvent udlændingepolitik, kræver det et opgør med de konventioner, der i dag sætter grænserne. Konventionsopgøret skal gennemføres nu og her. Ikke på sigt. Ikke måske. Men som en konkret politisk prioritet.
Det kommende valg vil i høj grad blive et valg om retningen for dansk udlændingepolitik. Det grundlæggende spørgsmål er enkelt: Skal beslutningerne træffes af danske vælgere og deres folkevalgte – eller af internationale konventioner og ikke-folkevalgte dommere?
Her står valget klart. Dansk Folkeparti vil give magten tilbage til folket. Og flytte beslutningskraften hjem. Ikke som en taktisk manøvre, men som et politisk løfte.
