Det er selvfølgelig sympatisk, at vi vil ”redde planeten”. Men i vores iver er noget gået galt. Vores køkkener – nok allerede Danmarks mest pladstrængte kvadratmeter – er blevet omdannet til miniature-genbrugsstationer. Der står yoghurtbeholdere, plastikemballage og -bøtter, mælkekartoner og paprør i et evigt limbo på køkkenbordet, mens vi forsøger at huske om stanniol er ”metal”, husholdningsfilm er “plast” eller “rest”, eller “må vi overhovedet sortere det?”
Men her er den kedelige sandhed: plastiksortering i hjemmet virker næsten ikke efter hensigten. Selv Miljøstyrelsens tal viser kun 23 procents reel genanvendelse. Nok har man måltal for reel genanvendelse på 50 procent. Men ”reel genanvendelse” er snarere en eufemisme for ”forskudt forbrænding”. “Genanvendelse” er ikke den cirkel, vi tror. Den samme plastik kan typisk kun genbruges én eller to gange, før den alligevel ender i forbrændingsovnen.
Effekten? Vi udskyder forbrændingen af plastik med måske et par måneder. Lad mig gentage: et par måneder – det er alt! Og det er ikke en akkumuleret gevinst. Sorterer vi plastik i 100 år mere, så har vi fortsat kun forsinket afbrændingen – med et par måneder. 100 år – to måneder. 1000 år – to måneder. Vores plastikkaos på køkkenbordet er meningsløst.
Papir og pap? Giver mening – det sparer faktisk træfældning. Glas og metal? Stor gevinst over tid. Men plast? Ikke rigtig. Vi har ikke lavet en cirkulær økonomi for plastik, vi har skabt en minimal forsinkelses-økonomi.
Undervejs har kommunalpolitikerne eksproprieret vores køkkener og forhave: tre spande i stedet for én, og 10–20 minutters sortering om ugen til evig tid. En skjult skat i form af tabt livstid, betalt af alle husholdninger. For hvad? For at udskyde CO2-udledningen med måske to måneder.
Intentionen er god, men det er jo netop det vejen til køkkenhelvedet er brolagt med. I al fald – resultatet er elendigt. Vi tror at plastgenanvendelse er redning af plasten, planeten og klimaet, men i realiteten er det et lille forsinkelsessystem, før plasten uundgåeligt brændes.
Heldigvis synes der at være røre i tilgangen til affaldssortering. Liberal Alliance bakker op om kampagnen for 1spand.nu. Mere central sortering, mindre eller – ideelt set – ingen decentral sortering. Vi vil have mere kvalitetstid med familien i hjemmets køkken og mindre tid som kommunale renovationsarbejdere og humane sorteringsrobotter. Tidsforskydning er ikke lig med klimaforløsning.
Lad os få vores køkkener tilbage. Lad os fokusere på de materialer, hvor sortering faktisk virker. Og lad os overlade sorteringen til teknologi og centralanlæg – ikke til travle børnefamilier, der skal motiveres vha. dårlig samvittighed og forestillinger om positive klimaeffekter af plastiksorteringen.
At fortsætte på samme måde er ikke miljøhensyn. Det er ritual. Og ritualer hører hjemme i kirken – ikke omkring køkkenvasken.
Fakta
· Plastemballage i DK: ca. 211.000 tons
· Reel genanvendelse: ~23%
· De fleste plasttyper kan kun anvendes 1-2 gange.
· Resten ender stadig i forbrænding
Kilde: Miljøstyrelsens emballagestatistik 2022
