Sorø Sø. Foto: ABW

Kajaktour.dk 
Elmevej 1
4180 Sorø
29 25 92 36
info@kajaktour.dk

Følg Kajaktour.dk på Facebook 

En god start på søen
Kajaktour.dk tilbyder kajakudlejning og -ture på især Sorø Sø, men også andre steder. Udgangspunktet er altid Kajakcontaineren ved Aktivitetshuset Parnas, hvor du efter aftale kan leje kajakker til to personer og trailere. Hvis I er begyndere, tilbyder de kurser i sejlads, så I er sikret en god start på vandet. De fleste vil dog kunne ro en sikker tur efter en kort mundtlig instruktion, ikke mindst da man altid har sin hjælpende makker i nærheden.

Kajaktour.dk tilbyder udlejning og kursus til par og grupper, både firmaer, foreninger og institutioner. De arrangerer gerne en kajakdag fyldt med læring og leg i den skønne soranske natur og lækker mad undervejs. Der er også mulighed for at slappe af i sauna.

Ro både sommer og vinter
Udlejning af kajakker  sker normalt i perioden maj til september i weekenderne, hvor du kan leje en toer kajak i minimum fire timer. Der er rift om udstyret, så hvis du skal bruge kajakkerne på et bestemt tidspunkt, anbefales det, at du booker i meget god tid.

Der er også mulighed for at ro om vinteren hos Kajaktour.dk.

”Det mener vi er forsvarlig, da det sker i brede, sikre toer kajakker på en beskyttet sø. Alligevel anbefaler vi, at man mindst bruger longjohn bukser og helst tørdragt, når det er meget kold,” siger indehaver Armin Vauk, der stiftede Kajaktour.dk i 2017

Sorø Sø. Foto: ABW

Vokset op på vandet
Armin Vauk er født i Tyskland i 63 og har siden han var 10 år gammel bevæget sig på vandet. Det hele startede med en Optimist ved Østersøen, og siden har Armin bevæget sig frem og tilbage mellem sejljoller, foldekajakker, toere og enere og en del forskellige sejlbåde. Han har stor erfaring i at lære kajakkunsten fra sig, bl.a. fra diverse danske idrætshøjskoler. Om specialet – toer kajakken – siger Armin Vauk:

”De er gode til at fremme samarbejdsevner og giver derudover mulighed for oplevelser tæt på naturen. Vi skaber dermed rammerne for, at mennesker kan opleve naturen og hinanden under fælles præstation, samarbejde og oplevelser.”

Abonner på kajak
Hvis du gerne vil ro regelmæssigt, kan det betale sig at tegne et kajak-abonnement. Når du abonnerer på en kajak, får du din egen nøgle og kan ro op til fire timer to gange om ugen indenfor de anviste tidsrum.

Abonnementet er personligt og nøglen må ikke lånes ud til andre, men du må altid gerne tage en gæst med ud i kajakken.

Kajakroerne i Sorø siger…
”Skønt at komme ud og ro i kajak. Gode priser og super service. Kan varmt anbefales” – Casper

”Rigtig god service og godt udstyr. Vi var to som lejede en toerkajak og en trailer, så vi kunne tage på en længere tur med overnatning. Det var super fedt!” – Mikkel

”Vi har før sejlet i kano, men fremover bliver det kajak. Jeg var skeptisk og skulle lige vænne mig til det. Men da man jo får tilpasset sit sæde og benstøtter i kajakken, så følte jeg mig meget bedre tilpas og kunne give den gas med pagajen” – Majken

Du er altid velkommen til at kontakte Kajaktour.dk på 29 25 92 36 eller info@kajaktour.dk

sølvpartner

Del på sociale medier